Svampesygdomme

Svampesygdomme

Angreb af kartoffelskimmel forkorter vækstperioden, giver lavere knoldudbytte og stivelsesprocent, mere råd og højere smudsprocent. Kartoffelskimmel er en særdeles tabsvoldende svampesygdom, og der er store merudbytter for behandling. I forsøgene er der nemt et økonomisk nettomerudbytte på 2-10.000 kr. ved valg er den bedste strategi.
Kartoffelbladplet ses hyppigt i kartoffelproduktionen, og er en tabsvoldende svampesygdom. Der er igennem flere år set på forskellige strategier til bekæmpelse af bladplet, hvor der ofte er nettomerudbytter på 2-6.000 kr. for at behandle bladplet.


Sprøjteteknik og effekt

Der skal sikres en god dækning af kartoffeltoppen, så der ikke står ubeskyttede blade, som kan inficeres med skimmel. Derfor skal vandmængden og hastigheden tilpasses, således der sker en god dækning og fornuftig nedtrængning i afgrøden, specielt fordi de fleste af de benyttede svampemidler er kontaktmidler.
GPS-teknologien er en rigtig god hjælp til at effektivisere sprøjtearbejdet. Men det er vigtigt, at GPS-anlægget er tjekket, således sprøjten åbner og lukker korrekt, og ikke lader et lille areal stå ubeskyttet. Vær sikker på at hele arealet bliver behandlet.

Den samlede effekt af en behandling
Bomstabiliteten og bomstyring er helt afgørende for en god sprøjtning og dækning af kartoflerne. Et fingerpeg for den samlede effekt af sprøjtning kan opdeles på følgende faktorer:

  • Middel og dosering 50 %
  • Timing 20 %
  • Bomvariation og dækning 20 %
  • Dyser og vandmængde 10 %

Der kan ikke alene kompenseres for dårligt håndværk, ved at vælge middel eller øge doseringen. Faktorerne med timing, dækning og korrekt sprøjteteknik er helt afgørende for succes med skimmel- og bladpletbehandlingerne.

Dysetype og vandmængde
Med traditionelle sprøjter anvendes efter toppens størrelse 200-300 l vand pr. ha. Med luftassisterede sprøjter anvendes 100-150 l pr. ha.
Overvej vinklede dyser til svampesprøjtning i kartofler. Der er efterhånden kommet mange forskellige typer, også typer der kan overholde krav om afdriftsreduktion. Forsøg tilbage fra 2006/07 giver en bedre effekt med vinklede dyser (fremad/bagud) end en traditionel fladsprederdyse. I dag kan man få dobbeltviftedyser, som sprøjter 30 grader fremad og bagud. Den vinklede dyse må ikke være for lille, da fx en 03 dyse er opdelt i to 015 dyser. Derfor er anbefalingen af vælge en vinklet dysse 035 eller 04.

Skimmelstrategi

Med forbuddet mod anvendelse af Ranman Top og Azuleo (cyazofamid) i Danmark, ændrer det fuldstændigt skimmel- og anti-resistensstrategier fra 2023 og fremefter. På kort sigt skal vi nok få lavet en effektiv skimmelbekæmpelse i 2023 og 2024, hvis kartoffelerhvervet står sammen om de ændrede skimmelstrategier.

Det bliver en skimmelstrategi, som ikke i sammen omfang er langtidsholdbar og robust, da der bliver vekslet mellem færre aktivstoffer, og iblandt to af aktivstofferne kendes til Revus resistens i skimmel af typen EU43Res og nedsat følsomhed af Shirlan (fluazinam) i skimmel af typen EU37.

Det bliver uomtvisteligt dyrere at behandle skimmel i de kommende år, da en anti-resistensstrategi med middelblandinger kommer til at øge den samlede behandlingsmængde. Vurderingen er, at skimmelstrategien for 2023 vil være lige så sikker som de seneste års strategier, og fortsat give mulighed for en effektiv skimmelbekæmpelse. Men det er vigtigt at pointere nødvendigheden af middelblandinger, for at passe på de tilbageværende aktivstoffer.

Skimmeludvikling og midler
Illustreret i Figur 2 vises en principskitse for antallet af sporangier fra kartoffelskimmel i luften. Variationen mellem år og indenfor vækstsæsonen er forskellig, men det giver et billede af, at det er svært at forudsige, hvornår et middel bedst anvendes fx forud for en højrisikoperiode. Derfor er varslingssystemer et værktøj til at optimere middel- og dosisvalg i løbet af en behandlingssæson.

Figur 2 Illustration af sporangier i luften fra kartoffelskimmel, hvor der er store årsforskelle og sæsonvariationer. Beskyttelse af bladmidler med Zorvec Enicade, Proxanil og Cymbal/Option, hvor effekten af produkterne aftager. Jf. den foreløbige strategi, se Tabel 1, er der kun få huller, hvori der ikke er beskyttelse af enten Zorvec Enicade, Proxanil eller Cymbal/Option.

Typisk bliver det første skimmel fundet 10-15. juni, hvorefter der går lidt tid afhængig af vejrforholdene, inden der sker en yderligere smitte. Det er ofte også i en periode, hvor sorterne har en grad af naturligt forsvar mod angreb. Med udgangspunkt i principskitsen i Figur 2, vil det være oplagt at anvende Zorvec Enicade + bladmiddel med opstart før den første top af sporangier 13. juli. Zorvec Enicade skal anvendes, inden der kommer skimmel i området og marken, og skal ikke anvendes sent som ”høstmiddel”.
Proxanil skal anvendes forebyggende og beskytte bladmidlerne. Det efterlader få huller i behandlingssæsonen, hvor der ikke er dobbeltdækning med 2 forskellige aktivstoffer.

Skimmelbehandlingerne kommer til at bestå af følgende midler med de maksimale godkendte antal behandlinger.

Max antal behandlinger Midler
2 Zorvec Enicade
10 Shirlan Ultra, Zignal, Banjo *
6 Revus**
6 Proxanil i blanding og ved behov
Flere Cymbal (6), Option (8)

 

*Banjo forte kan anvendes med 4 behandlinger.
**Revus kan anvendes med 6 behandlinger og Revus Top SC med 2 behandlinger. Anvendelse skal begrænses mest muligt til maksimal 2 behandlinger, og altid i blanding med andet middel.

Behandlingsplan
Med udgangspunkt i den nuværende viden om den Revus resistente skimmel af typen EU43Res, og forbuddet mod anvendelse af Ranman Top og Azuleo (cyazofamid), anbefalinger om anti-resistensstrategi og erfaringer fra tidligere år, så kan det sammenfattes i en ny skimmelstrategi, se Tabel 1.

Tabel 1. Ny skimmelstrategi som kan blive ændret med ny viden om den resistente skimmel af typen EU43res
Tidspunkt Primært middel 1) Blandingspartner 2)
Medio juni

Shirlan Ultra Cymbal 3)
Shirlan Ultra Proxanil 4)
Primo juli



Shirlan Ultra Zorvec Enicade
Shirlan Ultra Zorvec Enicade
Shirlan Ultra  
Revus 5) Proxanil 4)
Primo august


Shirlan Ultra Proxanil 4)
Revus 5) Proxanil 4)
Shirlan Ultra Proxanil 4)
Shirlan Ultra Cymbal 3)
Primo september  Shirlan Ultra Cymbal 3)
Shirlan Ultra  

 

1) Dosering styret af risikotal og vejrudvikling. Udgangspunkt fuld dosis. Andre midler, der indeholder fluazinam, er Zignal og Banjo.

2) Der anvendes 0,25 kg Cymbal/0,2 kg Option ved højrisikoperioder for skimmel (i går, i dag, de næste 2 dage) eller overskredet sprøjteinterval. Generelt ser dette behov ud til at falde.

3) 0,25 kg Cymbal/0,2 kg Option anvendes som vist i strategien som supplement til Shirlan Ultra (fluazinam) først og sidst i strategien.

4) 1 l Proxanil anvendes forebyggende og til beskyttelse af Shirlan Ultra (fluazinam) og Revus. Øget dosis kan fortsat være aktuel ved stopsprøjtning. Der bør ikke i samme omfang være behov for ekstra behandlinger i sorter som Eurogrande og Allstar (primo juli) og Kuras (primo august).

5) Revus anvendes i en anti-resistensstrategi med Proxanil ultimo juli, og senere i august, når der er information om udbredelsen af EU43Res.

Ovenstående skimmelstrategi kan ændre sig, når der forelægger mere information om andelen af den resistente skimmel af typen EU43Res, samt hvilken udbredelse EU43 har i begyndelsen af sommeren 2023.
Med Shirlan Ultra/Banjo/Zignal (fluazinam) som det bærende middel i skimmelbehandlingen, bliver det helt centralt at der tilsættes en blandingspartner, for at hindre resistensudvikling længst muligt.

Det er vigtigt at vælge en fornuftig dosering af skimmelmiddel i forhold til vækstforhold og infektionstryk. Følg anbefalingerne i løbet af vækstsæsonen på Skimmelvarslingen.

 

Kartoffelskimmel

Symptomer

Angreb ses på stængler og blade som brune til sort nekrotiske pletter med vanddrukken uskarp overgang til sundt bladvæv.
Når vejret er varmt og tørt, tørrer pletterne ind som sort pergamentpapir. Når vejret er fugtigt og skimmelfavorabelt dannes en hvid sporebelægning på kanten mellem sygt og sundt væv og kun på bagsiden af bladene. Angrebne ses ofte der hvor der kan samles vanddråber. Hvis man er i tvivl, kan man plukke et inficeret blad og lægge det fugtigt og lunt i en plastpose natten over i mørke, hvorefter der normalt dannes en fin hvid sporebelægning på bagsiden af bladet.

Biologi

Kartoffelskimmel overvintrer i inficerede kartoffelknolde eller som oosporer (bl.a. anstrengt kartoffelsædskifte), men størst betydningen er inficerede læggekartofler, spildkartofler og affaldsdynger. Når de angrebne knolde spirer, vokser svampen ind i spirerne og videre inden i plantens stængel og med op i toppen. Disse angreb kaldes primærangreb.
Når vejret på et senere tidspunkt bliver lunt og fugtigt, danner svampen sporangier, der spredes med vinden eller regnplask til naboplanter. Sporangierne kan enten spire direkte eller udskille sværmsporer, som efterfølgende spirer og via spalteåbningerne (lenticellerne) eller sår trænger ind i nye kartoffelblade. Skimmelsvampens mycelium vokser inden i bladene, og når det igen bliver "skimmelvejr", trænger svampens sporangiebærer ud gennem spalteåbningerne på bagsiden af det angrebne blad og sporulerer med nye sporangier. Sporangierne kan også drysse ned på jorden og med nedbøren trænge ned i kartoffelkammen til knoldene. Her udskilles sværmsporerne, som så inficerer døtreknoldene.
Skimmelsvampens sporangier kan spredes over meget store afstande med vinden, men da solens ultraviolette lys nedbryder sporerne, har spredning over kort afstand normalt størst betydning.
Angreb af kartoffelskimmel er meget vejrbestemt, og temperatur og fugtighedsforhold er afgørende for udviklingen af skimmel.

 

  1. Sporedannelsen sker hovedsagelig om natten og kræver som tommelfingerregel en sammenhængende periode på 10 timer med høj luftfugtighed over 88% relativ luftfugtighed og en temperatur på 10 grader C. Den optimale temperatur er ca. 21 grader C.
  2. Sporespredningen sker hovedsagelig morgen og formiddag. Spredningen fremmes af blæst og bygevejr.
  3. Sporespiring (infektion) sker hovedsagelig sidst på dagen og om aftenen. Optimal temperatur er 12 ºC. Kræver mindst 4 timer med frit vand på bladene.


Vigtigst er sporedannelsen, hvorfor det er vigtigt at der er sket en forebyggende behandling forud for lummervarme nætter med høj luftfugtighed og dugdannelse "skimmelvejr".

Bekæmpelse

Kartoffelskimmel behandles ved forebyggende svampesprøjtninger, dvs. før skimmelsporerne spredes og inficerer bladene. Er der synlig skimmel, er der ingen svampemidler kan bekæmpe det. Sprøjtning med kurativt middel kan have en vis bekæmpende effekt og mindre angreb kan i bedste fald sættes lidt tilbage.

Der skal ofte to perioder med skimmelfavorabelt vejr til, før sporangier kan spredes til andre planter. Har disse ikke optrådt, skal man som tommelfinderregel behandle første gang inden rækkelukning. Kartoflerne har her ofte nået en fysiologiske alder, hvor den primære smitte har vokset fra knoldene op gennem stænglen, og hvor der er risiko for at den sekundære smitte dannes og spredes.

Behandling mod skimmel gentages hver 5-10. dag igennem vækstperioden afhængig af vejrforholdene. I højrisikoperioder ("skimmelvejr”) gøres sprøjteintervallerne kortere. I lavrisikoperioder med sol og høj temperatur, lav nattemperatur eller lav luftfugtighed kan sprøjteintervallerne forlænges. Vær opmærksom på, at planterne i perioden med kraftig nyvækst vil stå ubeskyttede allerede efter 5-6 dage. Her skal der behandles med intervaller på maksimalt 7 dage, hvis der er skimmel i området eller marken. Det samme gælder for mere skimmelmodtagelige sorter.

 

Bladpletstrategi

Bladpletangrebne er størst i tætte sædskifter, på lette jorde eller i ”gamle” sædskifter. På mere jomfruelig jord kan starttidspunktet for bladpletbehandlingerne skubbes 14 dage længere frem i juli måned. Kartofler til tidlig optagning bør ikke i samme omfang behandles mod bladplet, da symptomerne oftest først kommer rigtig til syne medio august.

Anti-resistensstrategi

  • Begræns antal sprøjtninger til det nødvendige
  • Skift mellem middeltyper (forskellige grupper)
  • Begræns anvendelse af Amistar. Udbredt resistens
  • Begræns anvendelse af Signum. Udbredt resistens
  • Vurdere starttidspunkt i forhold til sædskifte og udvikling
Produkt Aktivstof Fungicidgruppe FRAC Generel risiko
Amistar Azoxystrobin Strobilurin

11

høj

Signum

Pyraclostrobin
Boscalid SDHI

7

Medium-høj

Propulse

Fluopyram
Prothioconazol DMI

3

Medium-høj

Revus Top, Narita* Difenoconazol

*Narita og Revus Top indeholder begge Difenoconazol. Revus Top kan anvendes i højrisikoperioder for skimmel. Hvis Narita er valgt som løsning, kan Narita anvendes til en 5. bladpletbehandling.

 

Behandlings anbefalinger
Sædskifte 2 til 5 kartoffelfrie år   Over 5 kartoffelfrie år  
Afmodning/optagning Før 1/10 Efter 1/10 Før 1/10 Efter 1/10
Strategi Bladplet 1 Bladplet 2 Bladplet 3 Bladplet 4
Medio juli 0,40 l Narita 0,40 l Narita    
Ultimo juli 0,45 l Propulse 0,45 l Propulse 0,45 l Propulse 0,45 l Propulse
Medio august 0,40 l Narita 0,40 l Narita 0,40 l Narita 0,40 l Narita
Ultimo august 0,45 l Propulse 0,45 l Propulse 0,45 l Propulse 0,45 l Propulse
Medio september   0,40 l Narita   0,40 l Narita

 

Opstart ved fuld blomstring eller varsling

 

Forskellige strategier til behandling af bladplet, med forslag til middelvalg og dosering ud fra sædskifte.

Bladplet (Alternaria)

Symptomer

Bladplet er almindeligt udbredt i kartofler og kan sidst på sæsonen findes i alle kartoffelmarker. De første symptomer ses normalt på ældre blade og planter, som er svækket af andre årsager.

Pletterne ses som små irregulære mørkebrune til sorter nekrotiske tørre pletter, som ofte er kantede og afgrænset af bladnerverne, med en forholdsvis skarp overgang mellem dødt og sundt plantevæv.

  • Pletternes størrelse kan variere fra mikroskopisk små til godt én cm i diameter. 
  • Pletterne starter med at være bitte små, og efterhånden som de bliver større, opstår koncentriske ringe som følge af skiftende vækstforløb. Dette giver bladplet et karakteristisk.
  • Rundt om pletterne udvikler bladene efterhånden en lys gul-grøn farve.
  • Efterhånden som pletterne bliver talrige, vokser de sammen, indtil hele bladet visner.

Biologi

Svampen overvintrer på læggekartoflerne eller i jorden på inficerede bladrester, hvor svampen kan overleve i 2-3 år. Herfra udvikles sporer, som let spredes med vinden, regnplask eller sandflugt. Sporerne spirer og inficerer nye modtagelige blade. Efter en latenstid på 7-14 dage udvikles nye symptomer og nye sporer.

Svampen trives bedst, når det er varmt, og hvor der er skiftevis tørt og fugtigt, hhv. dag og nat. Optimumtemperatur fra 25-30 grader C.

Infektion er mest udbredt på stressede planter bl.a. forårsaget af næringsstof- og vandmangel.

Bekæmpelse

Kartoffelbladplet er en svampesygdom, som er meget relateret til sædskiftet, da den overlever på planterester. Derfor har et sundt sædskifte med 5 kartoffelfrie år en gavnlig effekt på angrebsgraden af bladplet. Anvend sunde læggekartofler og undgå at kartoffelplanterne kommer til at lide af stress i løbet af vækstsæsonen. Det gælder alle former for stress forårsaget af vandmangel, næringsstofmangel, insektangreb og andre sygdomme.

Behandling af bladplet sker sammen med skimmelsprøjtningerne, og afhængigt af sædskiftet og kartoflernes anvendelse, startes behandlingerne ved fuld blomstring (ofte medio juli) i anstrengte sædskifter og ultimo juli i bedre sædskifter. Der behandles med 14 dages interval 3-5 gange efter behov, middelvalg og anvendelse. Tidlige kartofler behandles normalt ikke, da angrebne af bladplet ikke kommer så tidligt.

Middelbeskrivelse og effekt

Se tabel over midler og deres effekt.

Beskrivelse af aktivstoffer

Aktivstof Mobilitet Bemærkninger
Azoxystrobin S Azoxystrobin virker systemisk i planten og har desuden en bladgennemtrængende (translaminar) effekt. Midlet har primært en forebyggende effekt, men også en antisporulerende effekt på visse svampesygdomme.
Boscalid S+T Boscalid tilhører caboxamid gruppen. Bocalid optages hurtigt i planten efter udsprøjtningen og er systemisk og spredes translaminært igennem bladet til modsatte side og transporteres med saftstrømmen imod bladspidserne. På denne måde beskyttes også ikke behandlet bladmateriale
Cyazofamid  K Cyazofamid virker flere steder i skimmelsvampens udviklingscyklus, men anvendelsen skal ske forebyggende. Der er god virkning overfor både blad- og knoldskimmel, ligesom nytilvækst beskyttes. Cyazofamid er et kontaktfungicid uden systemisk virkning.
Anvendelse- og opbevaringsforbud fra 1. maj 2023
Cymoxanil T+K Cymoxanil er kontaktvirkende og lokalsystemiske aktivstof. Cymoxanil har ikke tilstrækkelig langtidsvirkning i sig selv og skal derfor anvendes i blanding med f. eks. Ranman eller et andet effektivt skimmelmiddel. Cymoxanil forstærker virkningen mod infektioner som netop er sket (men ikke synlige endnu).
Difenoconazol K Difenoconazol er aktiv mod et bredt spektrum af svampe, dog ikke mod Oomycete svampe. I kartofler har difenoconazol effekt mod Alternaria. Difenoconazol er et triazol og inhiberer ergosterolbiosyntesen, ligesom det optages af planten og forebygger mycelievækst.
Dimethomorph T Dimetomorph er lokalsystemisk virkning. Dimetomorph har en meget god forebyggende, antisporulerende og kurativ effekt mod kartoffelskimmel.
Anvendelse- og opbevaringsforbud fra 1. juni 2024
Fluazinam K Fluazinam har kontaktvirkning og skal anvendes forebyggende til bekæmpelse af skimmel. Fluazinam hindrer skimmelsporerne i at spire på bladene og nedsætter sporuleringen. Hos kartofler har fluazinam særdeles god virkning overfor knoldskimmel.
Fluopyram S Fluopyram tilhører SDHI-gruppen, og hæmmer respirationen i svampenes celler. Fluopyram virker systemisk og fordeles i bladene med saftstrømmen.
Mandipropamid T+K Mandipropamid er effektiv overfor Oomycete bladsvampe. En stor del af aktivstoffet absorberes af vokslaget, derved sikres en meget god regnfasthed. Mandipropamid modvirker spiring af sporer og modvirker mycelievækst i inkubationsperioden. Optagelse i bladet sikrer god translaminar aktivitet.
Oxathiapiprolin S Oxathiapiprolin har systemisk virkning (transporteres i planten med saftstrømmen), og derved en rigtig god beskyttelse af nytilvækst. Skal anvendes forebyggende, og er hurtig regnfast. Har også god forebyggende effekt på stængelangreb.
Propamocarp S Propamocarb-HCI har systemisk virkning (transporteres i planten med saftstrømmen). Propamocarb-HCI har nogen kurativ effekt (dræber svampesporer, der endnu ikke har medført synlige angreb), antisporulerende effekt (bevirker at svampen ikke kan udvikle nye sporer).
Prothioconazol S Prothioconazol hæmmer opbygningen af svampenes cellemembraner. Prothioconazol virker systemisk og fordeles i bladene med saftstrømmen.
Pyraclostrobin S Pyraclostrobin tilhører gruppen af strobiluriner. Pyraclostrobin absorberes meget hurtigt i vokslaget efter udsprøjtningen. Det aktive stof frigives, fordeles og absorberes løbende på og i plantevævet. Det giver en lang virkningstid og en ensartet effektiv beskyttelse af hele bladmassen på såvel over- som undersiden af bladene

Læs yderligere om midlernes restriktioner vedr. afstandskrav, antal behandlinger, behandlingsfrist og maksimal dosering på Middeldatabasen.

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK