Svampesygdomme

Svampesygdomme

Angreb af kartoffelskimmel forkorter vækstperioden, giver lavere knoldudbytte og stivelsesprocent, mere råd og højere smudsprocent. Kartoffelskimmel er en særdeles tabsvoldende svampesygdom, og der er store merudbytter for behandling. I forsøgene er der nemt et økonomisk nettomerudbytte på 2-5.000 kr. ved valg er den bedste strategi.
Kartoffelbladplet ses hyppigt i kartoffelproduktionen, og er en tabsvoldende svampesygdom. Der er igennem flere år set på forskellige strategier til bekæmpelse af bladplet, hvor der ofte er nettomerudbytter på 2-6.000 kr. for at behandle bladplet.


Sprøjteteknik og effekt

Der skal sikres en god dækning af kartoffeltoppen, så der ikke står ubeskyttede blade, som kan inficeres med skimmel. Derfor skal vandmængden og hastigheden tilpasses, således der sker en god dækning og fornuftig nedtrængning i afgrøden, specielt fordi de fleste af de benyttede svampemidler er kontaktmidler.
GPS-teknologien er en rigtig god hjælp til at effektivisere sprøjtearbejdet. Men det er vigtigt, at GPS-anlægget er tjekket, således sprøjten åbner og lukker korrekt, og ikke lader et lille areal stå ubeskyttet. Vær sikker på at hele arealet bliver behandlet.

Den samlede effekt af en behandling
Bomstabiliteten og bomstyring er helt afgørende for en god sprøjtning og dækning af kartoflerne. Et fingerpeg for den samlede effekt af sprøjtning kan opdeles på følgende faktorer:

  • Middel og dosering 50 %
  • Timing 20 %
  • Bomvariation og dækning 20 %
  • Dyser og vandmængde 10 %

Der kan ikke alene kompenseres for dårligt håndværk, ved at vælge middel eller øge doseringen. Faktorerne med timing, dækning og korrekt sprøjteteknik er helt afgørende for succes med skimmel- og bladpletbehandlingerne.

Dysetype og vandmængde
Med traditionelle sprøjter anvendes efter toppens størrelse 200-300 l vand pr. ha. Med luftassisterede sprøjter anvendes 100-150 l pr. ha.
Overvej vinklede dyser til svampesprøjtning i kartofler. Der er efterhånden kommet mange forskellige typer, også typer der kan overholde krav om afdriftsreduktion. Forsøg tilbage fra 2006/07 giver en bedre effekt med vinklede dyser (fremad/bagud) end en traditionel fladsprederdyse. I dag kan man få dobbeltviftedyser, som sprøjter 30 grader fremad og bagud. Den vinklede dyse må ikke være for lille, da fx en 03 dyse er opdelt i to 015 dyser. Derfor er anbefalingen af vælge en vinklet dysse 035 eller 04.

Skimmelstrategi

Det er vigtigt at vælge en fornuftig dosering af skimmelmiddel i forhold til vækstforhold og infektionstryk. Følg anbefalingerne i løbet af vækstsæsonen på http://avlerinfo.dk/skimmelvarslinger. Nedenfor nogle retningslinjer for skimmelsprøjtningerne.

 

Midler Fokusområder Hvornår kan dosis sættes ned?
  • Ranman Top og Revus som basisprodukter (1/1 til ½ dosis)
  • Flere behandlinger med Shirlan Ultra/Zignal eller Banjo Forte.
  • + 0,25 Cymbal 45/0,20 Option ved høj skimmelrisiko (i går, i dag, de næste 3 dage) eller overskredet sprøjteinterval (Altid på lager!).
  • + 2,0 Proxanil ved STOP-sprøjtning (Mindst til 30 % af areal på lager)
  • Udgangspunkt er 7 dages intervaller
  • Gerne hovedvægt på Revus fra start, og Ranman Top til slut
  • Reducere intervallet i risikoperioder ved Eurogrande og måske også Kuras
  • Hellere 6 end 8 dage 
(læs etikette for behandlingsintervaller)
  • Anti-resistensstrategi

    -Skift mellem Ranman Top og Revus
    
-Brug Shirlan Ultra/Zignal eller Banjo Forte

    -Proxanil og Cymbal/Option ved behov
  • Når du kan svare ja til nedenstående:
  • Lav risikoperiode for skimmel (tørt vejr, ingen regn i sigte)
  • Gode sprøjteforhold
  • God sprøjteteknik og minimal bomvariation
  • Alle hjørner er sprøjtet og ikke underdoseret
  • Dosis langs hegn øges

Kartoffelskimmel

Symptomer

Angreb ses på stængler og blade som brune til sort nekrotiske pletter med vanddrukken uskarp overgang til sundt bladvæv.
Når vejret er varmt og tørt, tørrer pletterne ind som sort pergamentpapir. Når vejret er fugtigt og skimmelfavorabelt dannes en hvid sporebelægning på kanten mellem sygt og sundt væv og kun på bagsiden af bladene. Angrebne ses ofte der hvor der kan samles vanddråber. Hvis man er i tvivl, kan man plukke et inficeret blad og lægge det fugtigt og lunt i en plastpose natten over i mørke, hvorefter der normalt dannes en fin hvid sporebelægning på bagsiden af bladet.

Biologi

Kartoffelskimmel overvintrer i inficerede kartoffelknolde eller som oosporer (bl.a. anstrengt kartoffelsædskifte), men størst betydningen er inficerede læggekartofler, spildkartofler og affaldsdynger. Når de angrebne knolde spirer, vokser svampen ind i spirerne og videre inden i plantens stængel og med op i toppen. Disse angreb kaldes primærangreb.
Når vejret på et senere tidspunkt bliver lunt og fugtigt, danner svampen sporangier, der spredes med vinden eller regnplask til naboplanter. Sporangierne kan enten spire direkte eller udskille sværmsporer, som efterfølgende spirer og via spalteåbningerne (lenticellerne) eller sår trænger ind i nye kartoffelblade. Skimmelsvampens mycelium vokser inden i bladene, og når det igen bliver "skimmelvejr", trænger svampens sporangiebærer ud gennem spalteåbningerne på bagsiden af det angrebne blad og sporulerer med nye sporangier. Sporangierne kan også drysse ned på jorden og med nedbøren trænge ned i kartoffelkammen til knoldene. Her udskilles sværmsporerne, som så inficerer døtreknoldene.
Skimmelsvampens sporangier kan spredes over meget store afstande med vinden, men da solens ultraviolette lys nedbryder sporerne, har spredning over kort afstand normalt størst betydning.
Angreb af kartoffelskimmel er meget vejrbestemt, og temperatur og fugtighedsforhold er afgørende for udviklingen af skimmel.

 

  1. Sporedannelsen sker hovedsagelig om natten og kræver som tommelfingerregel en sammenhængende periode på 10 timer med høj luftfugtighed over 88% relativ luftfugtighed og en temperatur på 10 grader C. Den optimale temperatur er ca. 21 grader C.
  2. Sporespredningen sker hovedsagelig morgen og formiddag. Spredningen fremmes af blæst og bygevejr.
  3. Sporespiring (infektion) sker hovedsagelig sidst på dagen og om aftenen. Optimal temperatur er 12 ºC. Kræver mindst 4 timer med frit vand på bladene.


Vigtigst er sporedannelsen, hvorfor det er vigtigt at der er sket en forebyggende behandling forud for lummervarme nætter med høj luftfugtighed og dugdannelse "skimmelvejr".

Bekæmpelse

Kartoffelskimmel behandles ved forebyggende svampesprøjtninger, dvs. før skimmelsporerne spredes og inficerer bladene. Er der synlig skimmel, er der ingen svampemidler kan bekæmpe det. Sprøjtning med kurativt middel kan have en vis bekæmpende effekt og mindre angreb kan i bedste fald sættes lidt tilbage.

Der skal ofte to perioder med skimmelfavorabelt vejr til, før sporangier kan spredes til andre planter. Har disse ikke optrådt, skal man som tommelfinderregel behandle første gang inden rækkelukning. Kartoflerne har her ofte nået en fysiologiske alder, hvor den primære smitte har vokset fra knoldene op gennem stænglen, og hvor der er risiko for at den sekundære smitte dannes og spredes.

Behandling mod skimmel gentages hver 5-10. dag igennem vækstperioden afhængig af vejrforholdene. I højrisikoperioder ("skimmelvejr”) gøres sprøjteintervallerne kortere. I lavrisikoperioder med sol og høj temperatur, lav nattemperatur eller lav luftfugtighed kan sprøjteintervallerne forlænges. Vær opmærksom på, at planterne i perioden med kraftig nyvækst vil stå ubeskyttede allerede efter 5-6 dage. Her skal der behandles med intervaller på maksimalt 7 dage, hvis der er skimmel i området eller marken. Det samme gælder for mere skimmelmodtagelige sorter.

 

Bladpletstrategi

Bladpletangrebne er størst i tætte sædskifter, på lette jorde eller i ”gamle” sædskifter. På mere jomfruelig jord kan starttidspunktet for bladpletbehandlingerne skubbes 14 dage længere frem i juli måned. Kartofler til tidlig optagning bør ikke i samme omfang behandles mod bladplet, da symptomerne oftest først kommer rigtig til syne medio august.

Anti-resistensstrategi

  • Begræns antal sprøjtninger til det nødvendige
  • Skift mellem middeltyper (forskellige grupper)
  • Begræns anvendelse af Amistar. Effekt på niveau med Dithane
  • Vurdere starttidspunkt i forhold til sædskifte og udvikling
Produkt Aktivstof Fungicidgruppe FRAC Generel risiko
Amistar Azoxystrobin Strobilurin 11  Høj 
Signum WG Pyraclostrobin Strobilurin
Boscalid SDHI 7 Medium-høj
Revus Top, Narita Difenoconazol DMI 3 Medium -høj
Dithane, Tridex Mancozep Dithiocarbamater M3 Meget lav

*Narita og Revus Top indeholder begge Difenoconazol. Revus Top kan anvendes i højrisikoperioder for skimmel. Hvis Narita er valgt som løsning, kan Narita anvendes til en 5. bladpletbehandling, eller der kan anvendes Dithane i en tør periode i sidste halvdel af juli/begyndelse af august.

 

Behandlings anbefalinger
Sædskifte 2 til 5 kartoffelfrie år   Over 5 kartoffelfrie år  
Afmodning/optagning Før 1/10 Efter 1/10 Før 1/10 Efter 1/10
Strategi Bladplet 1 Bladplet 2 Bladplet 3 Bladplet 4
Sprøjtninger     0,40 l Narita 0,40 l Narita    
0,40 l Narita 0,40 l Narita 0,40 l Narita 0,40 l Narita
0,25 kg Signum 0,25 kg Signum 0,25 kg Signum 0,25 kg Signum
0,25 kg Signum 0,40 l Narita 0,25 kg Signum 0,40 l Narita
  0,25 kg Signum   0,25 kg Signum

 

Forskellige strategier til behandling af bladplet, med forslag til middelvalg og dosering ud fra sædskifte.

Bladplet (Alternaria)

Symptomer

Bladplet er almindeligt udbredt i kartofler og kan sidst på sæsonen findes i alle kartoffelmarker. De første symptomer ses normalt på ældre blade og planter, som er svækket af andre årsager.

Pletterne ses som små irregulære mørkebrune til sorter nekrotiske tørre pletter, som ofte er kantede og afgrænset af bladnerverne, med en forholdsvis skarp overgang mellem dødt og sundt plantevæv.

  • Pletternes størrelse kan variere fra mikroskopisk små til godt én cm i diameter. 
  • Pletterne starter med at være bitte små, og efterhånden som de bliver større, opstår koncentriske ringe som følge af skiftende vækstforløb. Dette giver bladplet et karakteristisk.
  • Rundt om pletterne udvikler bladene efterhånden en lys gul-grøn farve.
  • Efterhånden som pletterne bliver talrige, vokser de sammen, indtil hele bladet visner.

Biologi

Svampen overvintrer på læggekartoflerne eller i jorden på inficerede bladrester, hvor svampen kan overleve i 2-3 år. Herfra udvikles sporer, som let spredes med vinden, regnplask eller sandflugt. Sporerne spirer og inficerer nye modtagelige blade. Efter en latenstid på 7-14 dage udvikles nye symptomer og nye sporer.

Svampen trives bedst, når det er varmt, og hvor der er skiftevis tørt og fugtigt, hhv. dag og nat. Optimumtemperatur fra 25-30 grader C.

Infektion er mest udbredt på stressede planter bl.a. forårsaget af næringsstof- og vandmangel.

Bekæmpelse

Kartoffelbladplet er en svampesygdom, som er meget relateret til sædskiftet, da den overlever på planterester. Derfor har et sundt sædskifte med 3-4 år kartoffelfrie år en gavnlig effekt på angrebsgraden af bladplet. Anvend sunde læggekartofler og undgå at kartoffelplanterne kommer til at lide af stress i løbet af vækstsæsonen. Det gælder alle former for stress forårsaget af vandmangel, næringsstofmangel, insektangreb og andre sygdomme.

Behandling af bladplet sker sammen med skimmelsprøjtningerne, og afhængigt af sædskiftet og kartoflernes anvendelse, startes behandlingerne 5-6 uger efter fremspiring (ofte primo juli) i anstrengte sædskifter og medio juli i bedre sædskifter. Der behandles med 14 dages interval 2-4 gange efter behov, middelvalg og anvendelse. Tidlige kartofler behandles normalt ikke, da angrebne af bladplet ikke kommer så tidligt.

Middelbeskrivelse og effekt

Se tabel over midler og deres effekt.

Beskrivelse af aktivstoffer

Aktivstof Mobilitet Bemærkninger
Azoxystrobin S Azoxystrobin virker systemisk i planten og har desuden en bladgennemtrængende (translaminar) effekt. Midlet har primært en forebyggende effekt, men også en antisporulerende effekt på visse svampesygdomme.
Boscalid S+T Boscalid tilhører caboxamid gruppen. Bocalid optages hurtigt i planten efter udsprøjtningen og er systemisk og spredes translaminært igennem bladet til modsatte side og transporteres med saftstrømmen imod bladspidserne. På denne måde beskyttes også ikke behandlet bladmateriale
Cyazofamid  K Cyazofamid virker flere steder i skimmelsvampens udviklingscyklus, men anvendelsen skal ske forebyggende. Der er god virkning overfor både blad- og knoldskimmel, ligesom nytilvækst beskyttes. Cyazofamid er et kontaktfungicid uden systemisk virkning.
Cymoxanil T+K Cymoxanil er kontaktvirkende og lokalsystemiske aktivstof. Cymoxanil har ikke tilstrækkelig langtidsvirkning i sig selv og skal derfor anvendes i blanding med f. eks. Ranman eller et andet effektivt skimmelmiddel. Cymoxanil forstærker virkningen mod infektioner som netop er sket (men ikke synlige endnu).
Difenoconazol K Difenoconazol er aktiv mod et bredt spektrum af svampe, dog ikke mod Oomycete svampe. I kartofler har difenoconazol effekt mod Alternaria. Difenoconazol er et triazol og inhiberer ergosterolbiosyntesen, ligesom det optages af planten og forebygger mycelievækst.
Dimethomorph T Dimetomorph er lokalsystemisk virkning. Dimetomorph har en meget god forebyggende, antisporulerende og kurativ effekt mod kartoffelskimmel. 
Fenamidon  T Fenamidon har translaminær virkning (trænger gennem bladvævet). 
Fluazinam K Fluazinam har kontaktvirkning og skal anvendes forebyggende til bekæmpelse af skimmel. Fluazinam hindrer skimmelsporerne i at spire på bladene og nedsætter sporuleringen. Hos kartofler har fluazinam særdeles god virkning overfor knoldskimmel.
Mancozeb K Mancozeb er et bredspektret svampemiddel med kontaktvirkning. Midlet virker forebyggende ved at lægge sig som en hinde på planten og forhindrer svampesporer i at spire.
Mandipropamid T+K Mandipropamid er effektiv overfor Oomycete bladsvampe. En stor del af aktivstoffet absorberes af vokslaget, derved sikres en meget god regnfasthed. Mandipropamid modvirker spiring af sporer og modvirker mycelievækst i inkubationsperioden. Optagelse i bladet sikrer god translaminar aktivitet.
Propamocarp S Propamocarb-HCI har systemisk virkning (transporteres i planten med saftstrømmen). Propamocarb-HCI har nogen kurativ effekt (dræber svampesporer, der endnu ikke har medført synlige angreb), antisporulerende effekt (bevirker at svampen ikke kan udvikle nye sporer).
Pyraclostrobin S Pyraclostrobin tilhører gruppen af strobiluriner. Pyraclostrobin absorberes meget hurtigt i vokslaget efter udsprøjtningen. Det aktive stof frigives, fordeles og absorberes løbende på og i plantevævet. Det giver en lang virkningstid og en ensartet effektiv beskyttelse af hele bladmassen på såvel over- som undersiden af bladene
Pyraclostrobin S Pyraclostrobin tilhører gruppen af strobiluriner. Pyraclostrobin absorberes meget hurtigt i vokslaget efter udsprøjtningen. Det aktive stof frigives, fordeles og absorberes løbende på og i plantevævet. Det giver en lang virkningstid og en ensartet effektiv beskyttelse af hele bladmassen på såvel over- som undersiden af bladene

Læs yderligere om midlernes restriktioner vedr. afstandskrav, antal behandlinger, behandlingsfrist og maksimal dosering på Middeldatabasen.

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK