Sortsinformation

Find dine sorter på Sortsinfo

Sortsinfo her på Avlerinfo er der samlet en rækker sortsoplysninger om stivelses- og pulversorter, som enten kan bestilles eller er på vej frem ved sortsrepræsentanterne i Danmark.

Vælg selv de vigtigste egenskaber

Sortsinfo er opbygget med flere funktioner. Ved at bruge en eller flere valg- og filterfunktioner indskrænkes antallet af sorter, så man hurtigt kan få et overblik over de sorter, der er relevante i forhold til ønskerne.

Valgfunktionerne er ret simple: Er man interesseret i en stivelses- eller en pulversort, og kan sorterne købes hos KMC. Filterfunktionerne går på graden af nematode- og brokresistens, tørkefølsomhed, sildighed, lageregnet og fremspiring (hastighed).

Alle valg- og filterfunktioner kan anvendes uafhængigt af hinanden, og man kan nulstille alle filtre og valg ved at genindlæse siden.

Flere lag af information

Hver sort præsenteres med en kort beskrivelse og billede på oversigtssiden. Trykkes der på en sort, åbnes et detailvindue med alle oplysninger. Her findes en mere uddybende beskrivelse om hver sort, informationer om udbyttedata, dyrkningsegenskaber, nematode- og brokresistens, knold- og planteegenskaber mm.

Dyrkningsegenskaber

Der er listet en række dyrkningsegenskaber, og bl.a. findes der anbefalinger om kvælstoftilførsel til hver sort opdelt på jordtype, hvorvidt der anbefales en speciel strategi for tildeling af kvælstof og gødning generelt. Beskrivelserne vil løbende blive opdateret med ny viden om hver sort.

Sammenlign 5 sorter ad gangen

Det er også muligt at sammenligne op til 5 sorter med hinanden. Dermed får brugerne en let adgang til at sammenligne kendte sorter som Kuras og Kardal med nyere sorter som Ydun og Saprodi. Det gør det lettere at se på nye sorter, når de kan sammenstilles med kendte sorter.

Sorterne er som udgangspunkt sorteret efter navn, men man kan også vælge at sortere efter udbytte (kartofler hkg/ha), stivelsesprocent og udbytte i stivelse (stivelse hkg/ha).

 

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK