Ukrudtsbekæmpelse

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

I fremspiringsperioden konkurrerer kartofler generelt dårligt mod ukrudt, og først hen mod rækkelukning sidst i juni, yder kartoflerne en god konkurrence.

Specielt vanskeligt ukrudt som melder, bynker, pileurter og natskygge kan være meget begrænsende for kartoflernes udvikling, og flerårs forsøg med ubehandlede led har vist, at der er merudbytte på 100-200 hkg/ha ved en ordentlig ukrudtsbekæmpelse. En effektiv kemisk ukrudtsbekæmpelse kræver en færdighyppet kam ved eller umiddelbart efter lægning.

En mislykket ukrudtsbekæmpelse vil give udbyttenedgang, besværliggør optagningen, give øget spild, flere beskadigede knolde og en højere smudsprocent.


Mekanisk ukrudtsbekæmpelse


Som et alternativ til den kemiske ukrudtsbekæmpelse, er der flere der anvender mekanisk ukrudtsbekæmpelse eller en kombination af begge.

En fordel ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse er at der kan køres efter kartoflernes fremspiring, hvor de kemiske løsninger er få. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er ikke så påvirkelig af vind, men derimod af tørvejr En strategi kan være at starte med en glyphosatsprøjtning, og følge op efter kartoflernes fremspiring med 1-2 mekaniske ukrudtsbekæmpelser.


Igennem de sidste mange år er der lavet en del forsøg med mekanisk ukrudtsbekæmpelse, og rettidseffekten er mindst lige så afgørende som ved en kemisk løsning. Der kan opnås en rigtig god effekt på ukrudtet, men resultaterne viser også, at det nemt kan komme til at koste udbytte. Det kan ikke undgås at renseren påvirker rødderne på kartoflerne, når de har fået en vis størrelse. Der opnås ingen langtidseffekt, og det kan give flere tuer af rapgræs.

Herudover giver det mere trafik i en større andel af kammene, og giver en hurtigere genpakning af jorden.


Sprøjteteknik og effekt


Ved sprøjtning på kartofler inden fremspiring er det vigtigt med en god sprøjteteknik, således at nyfremspiret ukrudt bliver ramt med glyphosat eller Reglone (basismidlerne).

Det kræver en god forstøvning, men giver også et dilemma med risiko for afdrift. Derfor er det vigtigt med korrekt styring af bomhøjden, og fremkørselshastigheden ikke bliver for høj. Vindpåvirkningen kan give dårlig virkning på siden af kammen.

Normalt er det optimalt at sprøjte om morgen, hvor en høj luftfugtighed fremmer optagelsen af de vandopløselige ukrudtsmidler. Vær opmærksom på at dråberne kan løbe af bladet, hvis der er meget bladfugt.

Resultatet af en sprøjtemist i ukrudtsbekæmpelsen.


Den samlede effekt af en behandling
Den samlede effekt af en behandling kan opdeles i følgende fire faktorer:

  1. Middelvalg og dosering: 50 %
. Midler og dosering passer til ukrudtsproblemet i marken
  2. Timing: 20 %. 
Der behandles på småt ukrudt, i stille vejr og fornuftige temperaturer
  3. Bomvariation og bomhøje: 20 %
. En rolig bom. Bomvariationer skaber en uens fordeling af sprøjtevæsken. Korrekt bomhøjde er væsentligt, for at opnå optimal nedtrængning
  4. Dyser og vandmængde: 10 %. 
Korrekt dysevalg og vandmængde giver en optimal afsætning af sprøjtevæsken

Variation i doseringen i kørselsretningen. Forskel mellem god og dårlig fordeling.

 

Dysetype og vandmængde

Det er vigtigt at vælge dyser i trippletten, som giver optimale muligheder til de sprøjteopgaver, der er på bedriften.

Til ukrudtssprøjtning i kartofler har vi behov en fin dækning, og afhængig af middelvalg en forskellig vandmængde. Til glyphosatsprøjtninger vil en optimal vandmængde være ca. 100-125 l/ha, mens effekten af et jordmiddel som Fenix øges med en højere vandmængde mellem 150-300 l/ha.

Nedenfor er angivet dysestørrelser, hvor især ISO 025 anbefales til ukrudtssprøjtning i kartofler.

  • ISO 025 giver stor fleksibilitet med hensyn til valg af vandmængde ved kørsel med en moderat hastighed på 7-8 km/t

  • ISO 030 er et godt valg, hvis du gerne vil køre med 8-10 km/t


Ved valg af dysetype kan anbefales en lavdrift/refleksdyse, som giver en god dækning, moderat fordampning og afdrift. Hvor der er behov for 90 % afdriftsreduktion, kan der være behov for at have en kompakt luftinjektionsdyse i tripletten.


Problemukrudt

Melder
Melder er ofte et større problem på lette sandjorde, specielt fordi Titus ikke har tilstrækkelig effekt. Melder konkurrerer meget hårdt med kartoflerne, og koste meget udbytte.

En løsning er at tilsætte Fenix inden fremspiring, eller tilsætte MCPA til Titus i ukrudtssprøjtningerne efter fremspiring. Proman har også god effekt på melder.
 Ved tilsætning af MCPA vil kartoflerne ofte komme til at vise symptomer på hormonskader, specielt under varme og fugtige forhold, og der kan være variation på sorternes følsomhed.

Melder.

 

Sort natskygge
Sort natskygge har en lang fremspiringsperiode, og optræder derfor tit som problemukrudtsart.
Command og Novitron anvendt inden fremspiring har god effekt på sort natskygge, og er bedste løsning i problemmarker.

Alternativt kan Boxer anvendes efter fremspiring, men det er vigtigt at kartoflerne er 10-15 cm høje, da Boxer periodisk hæmmer kartoflernes vækst.

Sort natskygge.

 

Pileurter, vej og snerle
Både vej- og snerlepileurt optræder som problemukrudtsarter i kartofler. Er første løvblad fuldt udviklet, kræver det en højere dosering af glyphosat inden fremspiring, for at få en ordentlig effekt.

Ved tørt vejr omkring ukrudtsbekæmpelsen, hvor pileurterne har kraftigt vokslag, kan der også være behov for at hæve doseringen.

Fenix og Novitron er med til at øge effekten på pileurter.

Pileurt.

 

Kvik
Meget kvik konkurrerer meget med kartoflerne, og selvom Titus har god effekt på kvik, kan det blive nødvendig at lave en separat behandling på nye kvikskud.

Der kan opnås en god effekt på kvik med Agil eller Focus Ultra + Dash, men den billigste løsning er dog at bekæmpe andre steder i sædskiftet. Begge midler anvendes, når kvikken har 3-5 blade, og kvikken ikke er hæmmet af seneste ukrudtssprøjtning.

 


Rodukrudt
Generelt skal rodukrudt bekæmpes andre steder i sædskiftet og ikke i kartoflerne, da det ofte bliver en dyr løsning med for dårlig effekt.

En løsning er at behandle med en højere dosering af gyphosat sammen med Novitron inden fremspiring, som har fornuftig effekt på bl.a. gråbynke. Det er en dyr løsning, der kan bruges som nødbremse.

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan være den bedste tilbageværende løsning, og bør bruges en stjernerullerenser, som har nogenlunde effekt på gråbynke og tidsler.

Det kræver meget påpasselighed, og kan nemt komme til at påvirke kartoflerne og koste udbytte.

Rodukrudt.

 

Middelbeskrivelse

Basismidler Egenskaber Dosering pr. ha
Round-Up
(Glyphosat)
Basismiddel hos rigtig mange avlere igennem mange år. Giver en god virkning på græsser, melder, men har en mindre effekt på vej- og snerlepileurt og liden nælde. Der skal altid tilsættes ammoniumsulfat eller lign. produkt, for at sikre den bedste effekt. Tilsætningen øges jo hårdere vand man benytter. Brug testkit.
Spredeklæbemiddel tilsættes altid til ammoniumsulfat eller lign. produkt.
Vej- og snerlepileurt er problemukrudtsarter, som glyphosat har problemer med. Derfor er det vigtigt, at der anvendes mindst 720 g aktivstof pr. ha, hvis der er problemer med disse. Må ikke anvendes i læggekartofler.
1,5-2,0 l
540 – 720 gram aktivstof
Husk tilsætning af 2-4 kg/l ammoniumsulfat og 0,2 l sprede/klæb. pr. 100 l vand
Reglone
(Diquat)
Anvendes som svidningsmiddel bl.a. ved for sen ukrudtsbehandling, eller i læggekartofler. Vent gerne til 10 % af kartoflerne er fremspiret, da det giver den bedste effekt på frøukrudt. Der skal altid tilsættes 0,1 l spredeklæbemiddel pr. 100 l vand.
Der bør ikke behandles i direkte solskin midt på dagen, da Reglone ikke når at fordele sig, og vil brænde i mindre områder.
1,0-1,5 l
0,1 l sprede/klæb. pr. 100 l vand
Jordmidler, suppleres til ovenstående inden fremspiring
Fenix
(Aclonifen)
Et jordmiddel, som sikre en bedre landtidseffekt på frøukrudt. Skal udsprøjtes på en fast og stabil kam inden fremspring. Har en god effekt på ærenpris, melder, agerstedmoder. Har mindre effekt på vej- og snerlepileurt og begrænset effekt på sort natskygge.  1,0-2,0 l
Command CS
(Clomazon)
Et jordmiddel, som skal anvendes inden fremspring. Kan give lys/hvid farvning af de først blade, som spire frem. Har god effekt på burresnerre, fuglegræs, hanekro, liden nælde, ærenpris og sort natskygge. Kan tilsættes til Fenix, for at forbedre effekten på sort natskygge. 0,10-0,25 l
Novitron DAM TEC
(Aclonifen + Clomazon)
Et jordmiddel, bestående af Fenix og Command. Skal anvendes på en fast og stabil kam inden fremspring, og har god virkning på sort natskygge og pileurter. 1,8-2,4 kg
Proman (Metobromuron) Et jordmiddel, som har god effekt mod hanekro, hyrdetaske, agersennep, kamille, gåsefod, fuglegræs, melder og enårig rapgræs. Skal anvendes inden fremspiring. 1,5-2,0 l
Efter fremspiring
Titus
(Rimsulfuron)
Bladmiddel, som har en bred effekt på ukrudt efter kartoflernes fremspiring. Vigtigt at anvende Titus på småt ukrudt 2 x 15 gram med maksimalt 14 dages interval.
Titus har begrænset effekt på vejpileurt, sort natskygge, liden nælde og gul okseøje.
2 x 15 gram
0,1 l sprede/klæb. pr. 100 l vand
MCPA
(MCPA)
MCPA anvendes primært til bekæmpelse af melder i kartofler. Vigtigt at justere doseringen efter vejr og varme, da MCPA´s effekt afhænger meget af vejrforholdene. Kartoflerne vil ofte komme til at vise symptomer på hormonskader, specielt under varme og fugtige forhold, og der kan være variation på sorternes følsomhed. 0,03-0,10 l
Boxer EC
(Prosulfocarb)
Anvendes primært mod sort natskygge. Har både blad- og jordvirkning, og har effekt på burresnerre, fuglegræs, hyrdetaske og sort natskygge. Ved anvendelse efter fremspiring, skal kartoflerne være 10-15 cm høje, da Boxer hæmmer periodisk kartoflernes vækst. 2,5-3,0 l
Agil 100 EC
(Propaquizafop)
Anvendes, når kvikken har 3-5 blade, og kvikken ikke er hæmmet af seneste ukrudtssprøjtning.
Må kun anvendes hvert 2. år.
0,75-0,80 l
Focus Ultra
(Cycloxydim)
Anvendes, når kvikken har 3-5 blade, og kvikken ikke er hæmmet af seneste ukrudtssprøjtning.
Må kun anvendes hvert 3. år.
1,5-2,0 l

 

Læs yderligere om midlernes restriktioner vedr. afstandskrav, antal behandlinger, behandlingsfrist og maksimal dosering på Middeldatabasen.

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK