KMC Avlsnyt

Oversigt over resultaterne fra 3. prøveopgravning 2026

15.09.2026

Resultaterne fra 3. prøveopgravning (14. til 15. september 2026) fra AKD og AKK er nu kommet, og resultaterne kan ses i nedenstående tabel. Det har været meget spændende at se tilvæksten frem mod 3. prøveopgravning, både i forhold til de høje stivelsesudbytter ved 1. og 2. opgravning, men også udbyttepåvirkning af regn og ustadigt vejr.

 

  

Prøveopgravninger, 3. opgravning 2026
Fabrik Kartofler hkg/ha % stivelse Stivelse hkg/ha
AKD 576 20,3 116,5
AKK 669 21,0 139,2
Gennemsnit 614 20,5 125,7
       
2025 631 21,3 134,2
2024 583 21,2 123,8
2023 580 20,2 116,9
2022 599 20,6 123,2
2021 543 21,1 114,2
2020 608 19,6 118,6
2019 592 19,7 116,3
2018 609 18,6 113,3
2017 607 19,6 118,4
2016 536 20,1 107,2
2015 537 19,7 105,8
Gennemsnit 584 20,2 117,5

 Gennemsnit stivelsessorter. Ikke pulver- og chipskartofler.

 

Prøveopgravninger, 2. opgravning 2026
Fabrik Kartofler hkg/ha % stivelse Stivelse hkg/ha
AKD 511 19,9 102,1
AKK 554 21,3 117,3
Gennemsnit 527 20,4 107,9
       
2025 532 21,4 114,2
2024 491 19,8 97,8
2023 482 19,3 93,1
2022 500 19,8 98,8
2021 432 19,4 83,8
2020 503 19,1 95,8
2019 505 19,0 95,6
2018 550 18,4 100,7
2017 512 18,4 94,1
2016 459 19,2 87,7
2015 456 19,0 86,9
Gennemsnit 493 19,4 95,3

 Gennemsnit stivelsessorter. Ikke pulver- og chipskartofler.

 

Prøveopgravninger, 1. opgravning 2026
Fabrik Kartofler hkg/ha % stivelse Stivelse hkg/ha
AKD 343 17,6 61,1
AKK 400 18,9 75,5
Gennemsnit 365 18,1 66,6
       
2025 432 18,4 80,2
2024 322 16,4 54,3
2023 342 16,1 55,6
2022 379 17,1 64,9
2021 299 16,9 50,7
2020 364 16,9 61,6
2019 392 17,2 67,3
2018 429 18,3 78,4
2017 360 16,1 57,7
2016 328 17,2 56,3
2015 316 15,8 50,5
Gennemsnit 360 16,9 61,6

 Gennemsnit stivelsessorter. Ikke pulver- og chipskartofler.

Stivelsesudbyttet er ved tredje prøveopgravning fortsat på et meget højt niveau, blandt de højeste siden 2015. Det er drevet af en fortsat tilvækst i knoldudbyttet, som er på niveau med gns. for 2015-25, mens stigningen i stivelsesprocenten er stagneret, og er i gns. kun steget med 0,1 pct.

Det kan hænge sammen med vejrskiftet og afmodning, at tilvæksten især har været i knoldudbyttet, og i de sene sorter har der været et fald i stivelsesprocenten i Kuras, samt en mindre stigning i Ydun. Det giver en gns. tilvækst på 0,8 hkg stivelse pr. dag over de seneste 3 uger.

Mange uvandede kartoffelarealer har været presset af vandmangel, og det giver sig også til udtryk i nogle af tallene i prøveopgravningerne, men slår ikke forholdsvis igennem. Resultaterne dækker som altid over en meget stor spredning mellem marker.

Sorter

I nedenstående tabel er listet de primære stivelses- og pulversorter, som dækker over 80 % af arealet, og hvor der indgår 3 eller flere prøveopgravninger pr. sort.

Af de sorter, som anvendes i den første del af kampagnen, har Allstar leveret på et flot niveau, med højt knoldudbytte og god stivelsesprocent.

Af de sorter, som anvendes senere i kampagnen, fylder Kuras fortsat meget af stivelsesarealet. Kuras klarer sig fortsat rigtig godt, og knoldudbyttet er for første gang nået over et gns. på 700 hkg kartofler, mens stivelsesprocenten er under sortsgennemsnittet ved tredje prøveopgravning over de sidste 20 år. Det giver dog det højeste stivelsesudbytte i Kuras ved tredje prøveopgravning på hele 136 hkg stivelse pr. ha.

Ydun har egentligt også klaret sig godt ved tredje prøveopgravning, og selvom stivelsesudbyttet er under rekordåret 2025, er knoldudbytte og stivelsesprocent og dermed stivelsesudbyttet på niveau med sortsgennemsnittet ved tredje prøveopgravning.

Sorter
  2026 2025 2024
Sort Kartofler hkg/ha Stiv. % Stivelse hkg/ha Kartofler hkg/ha Stiv. % Stivelse hkg/ha Kartofler hkg/ha Stiv. % Stivelse hkg/ha
Allstar 599 21,0 125,5 504 21,0 105,9 - - -
Kuras 724 18,8 136,0 654 19,7 129,1 617 20,0 123,4
Ydun 586 21,8 128,3 635 23,6 149,1 587 22,7 133,1
Verdi 530 19,6 103,3 581 20,0 116,0 5221 20,4 106,3

Verdi har ”tabt” lidt knoldudbytte og stivelsesprocent, hvilket ikke er unaturligt for tidligere og afmodnede marker. Med et koldudbytte lidt over middel og stivelsesprocent lidt under middel, har Verdi et stivelsesudbytte på niveau med sortsgennemsnittet ved tredje prøveopgravning over de sidste 16 år.

Perspektiver

Vækstsæsonen startede med fine forhold og ret normalt tidspunkt for lægning af kartofler. Det gav selvsagt en ret normal fremspiring og forholdsvis få problemer under fremspiring. Der kom en del nedbør fra midt maj og i juni, så der har generelt være et lavt vandingsbehov, og sidst i juni kom varmen også. Juli har budt på nogle varme dage, og enkelte mere sammenhængende perioder, men generelt har temperaturerne være gode.

Det har dog været periodevis tørt, og i nogle egne har bygerne faldet meget forskelligt, hvorfor der er uvandede kartoffelmarker, som har været meget presset af tørke. De tørre forhold er fortsat langt ind i august måned, og har presset alle uvandede marker, men også i områder i vandede marker, som ikke kan vandes optimalt.

Dette har ændret sig over de sidste 2-3 uger, hvor det tørre vejr er blevet afløst af regn og ustadigt vejr. Der er fortsat udsigt til gode dag- og nattetemperaturer for kartoflerne, så tilvæksten vil fortsætte i marker, som endnu ikke er afmodnet. 

Dog er mange marker under kraftig afmodning, hvilket især skyldes de sekundære svampesygdomme i Potato Early Dying (PED) komplekset (kransskimmel/visnesyge, black dot). Disse svampesygdomme må efterhånden tilskrives en større og større betydning for afmodningen af kartoffelmarkerne. 

Skimmelsituationen har generelt været under fornuftig kontrol, selvom sæsonen har budt på periodevis udfordrende vejr med høj skimmelrisiko. Specielt har vejret i det Midtjyske område været gunstig for udvikling af skimmel (knoldskimmel), hvilket har udfordret skimmelbekæmpelsen ultimo juni og primo juli. I sorter med nytilvækst, som fx. Kuras, er det svært at holde skimmel væk med de begrænsede tilbageværende midler, og det viser fortsat den skrøbelige situation, vi som erhverv står i.

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK