KMC Avlsnyt

Oversigt over resultaterne fra 3. prøveopgravning 2024

11.09.2024

Resultaterne fra 3. prøveopgravning (9. og 10. september 2024) fra AKD og AKK er nu kommet, og resultaterne fra både 1., 2. og 3. prøveopgravning kan ses i nedenstående tabeller.

Prøveopgravninger, 1. opgravning 2024
Fabrik Tdr./ha % stivelse Tdr. stivelse/ha
AKD 307 16,2 51,4
AKK 351 16,8 59,5
Gennemsnit 322 16,4 54,2
       
2023 342 16,1 55,6
2022 379 17,1 64,9
2021 299 16,9 50,7
2020 364 16,9 61,6
2019 392 17,2 67,3
2018 429 18,3 78,4
2017 360 16,1 57,7
2016 328 17,2 56,3
2015 316 15,8 50,5
2014 441 18,0 79,7
2013 353 17,0 59,9
Gennemsnit 364 17,0 62,0

 Gennemsnit stivelsessorter. Ikke pulver- og chipskartofler.

 

Prøveopgravninger, 2. opgravning 2024
Fabrik Tdr./ha % stivelse Tdr. stivelse/ha
AKD 471 19,7 93,8
AKK 517 19,6 101,5
Gennemsnit 487 19,7 96,5
       
2023 482 19,3 93,1
2022 500 19,8 98,8
2021 432 19,4 83,8
2020 503 19,1 95,8
2019 505 19,0 95,6
2018 550 18,4 100,7
2017 512 18,4 94,1
2016 459 19,2 87,7
2015 456 19,0 86,9
2014 549 18,7 102,7
2013 489 18,7 91,7
Gennemsnit 494 19,0 93,7

 

Prøveopgravninger, 3. opgravning 2024
Fabrik Tdr./ha % stivelse Tdr. stivelse/ha
AKD 565 21,3 121,4
AKK 603 20,6 123,9
Gennemsnit 579 21,1 122,3
       
2023 580 20,2 116,9
2022 599 20,6 123,2
2021 542 21,1 114,2
2020 608 19,6 118,6
2019 592 19,7 116,3
2018 609 18,6 113,3
2017 607 19,6 118,4
2016 536 20,1 107,2
2015 537 19,7 105,8
2014 620 19,0 117,5
2013 536 19,4 104,2
Gennemsnit 579 19,8 114,2

 Gennemsnit stivelsessorter. Ikke pulver- og chipskartofler.

Stivelsesudbyttet er ved tredje prøveopgravning fortsat i en meget positive udvikling, og er nu over det gennemsnitlige niveau for de sidste 11 år, hvilket kommer fra en højere stivelsesprocent (stigning på 1,4 %) fra anden prøveopgravning. Knoldudbyttet er også fulgt med op, og er nu på niveau med gennemsnit af de seneste 11 år. Stivelsesudbyttet er i den 11-årige periode kun været højere i 2022, så udviklingen har været ganske positiv over de sidste 3 uger med godt ”kartoffelvejr”. Stivelsesprocenten i Kuras, Stratos og Ydun ligger alle godt til.

Resultaterne dækker over en meget stor spredning mellem marker, og udbytterne kommer fra ensartede dele af markerne, hvorfor ovenstående udbyttesignaler ikke skal overvurderes. Afmodningen af kartoffelmarker sker meget hurtigt nu i de pressede sædskifter, hvor både verticillium (visnesyge), knoldbægersvamp og bladplet slukker for kartoffelplanterne, mens kartofler på bedre jord eller uvandede arealer fortsat har fin tilvækstpotentiale. Vejrudsigten den kommende periode ser ud til at tilsmile os med fortsat godt kartoffelvejr.


Sorter

I nedenstående tabel er listet de primære stivelses- og pulversorter, som dækker over 80 % af arealet.  
Af de sorter, som anvendes i den første del af kampagnen, har Avenue klaret sig noget under gennemsnit både med knoldudbytte og stivelsesprocent. Men dertil skal nævnes, at Avenue markerne i prøveopgravningerne er lagt sent, og ca. 14 dage senere end gennemsnittet for Kuras.
Stratos er nu på niveau med de 2 sidste år, og ligger over sortsgennemsnittet for stivelsesudbyttet ved 3. prøveopgravning.
 
Af de sorter, som anvendes senere i kampagnen, fylder Kuras fortsat meget af stivelsesarealet. Kuras har haft en meget fin tilvækst over de seneste 3 uger, og er over sortsgennemsnittet med 8 hkg stivelse pr. ha ved 3. prøveopgravning. Det er både knoldudbyttet men især stivelsesprocenten, som giver de flotte resultater.
Ydun har klaret sig fint både ved 1., 2. og nu 3. prøveopgravning, og har både et godt knoldudbytte og høj stivelsesprocent, og har nået det højeste stivelsesudbyttet i Ydun i de seneste 5 år.

 

Sorter, 3. opgravning
  2024 2023 2022
Sort Hkg/ha Stiv. % Hkg stiv./ha Hkg/ha Stiv. % Hkg stiv./ ha Hkg/ha Stiv. % Hkg stiv./ha
Avenue 517 19,0 99,9 573 19,1 109,3 583 19,5 114,7
Kuras 617 20,0 123,5 628 18,7 117,7 645 19,5 124,8
Stratos 567 21,6 122,8 568 20,2 114,4 593 20,9 123,2
Ydun 587 22,7 133,2 563 22,3 125,6 565 22,3 126,3
                   
Saturna 653 17,9 116,9 567 16,6 94,5 617 16,3 100,5
Verdi 521 20,4 106,3 482 19,6 93,8 576 19,7 113,1


Der er relativ få opgravninger i Saturna, men sorten fortsætter med at overraske i dette års prøveopgravninger, med meget højt knoldudbytte (+100 hkg kartofler ift. sortsgennemsnit) og høj stivelsesprocent. Disse marker er typisk lagt relativt tidligt. Der er flere opgravning bag tallene for Verdi, som fortsat klarer sig på et fint højt niveau, og lidt over sortsgennemsnittet.


Perspektiver

Vækstsæsonen startede meget våd med masser af vinternedbør, som først skulle ledes bort, men forårsperioden bød på højere gennemsnitstemperaturer end normalt. Det våde vejr er fortsat frem til uge 30. Det gav en usædvanlig lang og sen læggesæson, med en sen fremspiring til følge. Tilvæksten har været stor hen over de seneste halvanden måned, og med den fortsatte vejrsituation i mente med moderate temperaturer og nedbør er vækstpotentialet fortsat til stede i de sundere sædskifter.
Der er flere marker der er under kraftig afmodning, hvilket bl.a. kan skyldes nærringsstofmangel, men også de sekundære svampesygdomme i Potato Early Dying (PED) komplekset er meget synlige dette efterår, og må efterhånden tilskrives en større og større betydning for afmodningen af kartoffelmarkerne.
Behandling mod kartoffelskimmel lakker nu mod enden, og selvom det generelt er gået godt, så ser vi nu enkelte tilfælde med skimmelproblemer. Det viser fortsat den skrøbelige situation, vi som erhverv står i

 

 

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK