KMC Avlsnyt
Oversigt over resultaterne fra 2. prøveopgravning 2023
24.08.2023
Resultaterne fra 2. prøveopgravning (21. og 22. august 2023) fra AKD og AKK er nu kommet, og resultaterne fra både 1. og 2. prøveopgravning kan ses i nedenstående tabeller.
Fabrik | Tdr./ha | % stivelse | Tdr. stivelse/ha |
AKD | 328 | 16,0 | 53,0 |
AKK | 367 | 16,3 | 59,7 |
Gennemsnit | 342 | 16,1 | 55,4 |
2022 | 379 | 17,1 | 64,9 |
2021 | 299 | 16,9 | 50,7 |
2020 | 364 | 16,9 | 61,6 |
2019 | 392 | 17,2 | 67,3 |
2018 | 429 | 18,3 | 78,4 |
2017 | 360 | 16,1 | 57,7 |
2016 | 328 | 17,2 | 56,3 |
2015 | 316 | 15,8 | 50,5 |
2014 | 441 | 18,0 | 79,7 |
2013 | 353 | 17,0 | 59,9 |
2012 | 406 | 17,1 | 69,6 |
Gennemsnit | 370 | 17,1 | 63,3 |
Gennemsnit stivelsessorter. Ikke pulver- og chipskartofler.
Fabrik | Tdr./ha | % stivelse | Tdr. stivelse/ha |
AKD | 471 | 19,5 | 91,7 |
AKK | 500 | 19,0 | 94,8 |
Gennemsnit | 481 | 19,3 | 92,8 |
2022 | 500 | 19,8 | 98,8 |
2021 | 432 | 19,4 | 83,8 |
2020 | 503 | 19,1 | 95,8 |
2019 | 505 | 19,0 | 95,6 |
2018 | 550 | 18,4 | 100,7 |
2017 | 512 | 18,4 | 94,1 |
2016 | 459 | 19,2 | 87,7 |
2015 | 456 | 19,0 | 86,9 |
2014 | 549 | 18,7 | 102,7 |
2013 | 489 | 18,7 | 91,7 |
2012 | 516 | 19,3 | 99,8 |
Gennemsnit | 497 | 19,0 | 94,3 |
Gennemsnit stivelsessorter. Ikke pulver- og chipskartofler.
Stivelsesudbyttet er ved anden prøveopgravning lidt under det gennemsnitlige niveau for de sidste 10 år, hvilket kommer fra et lidt lavere knoldudbytte. Det er forventeligt at knoldudbyttet har været presset af den tørre juni med færre ansatte knolde.
Der har været spænding omkring udbyttet, med den tørre juni og våde juli. Kartoflerne er blevet lagt over en længere periode, men der har generelt været en god fremspiring.
Der har været ængstelse omkring skimmelbekæmpelsen i år, men godt hjulpet på vej af den tørre juni måned, er skimmel fortsat under kontrol i stivelseskartoflerne.
Flere marker viser nu afmodningstegn, specielt i de pressede sædskifter og i de tidligere sorter, men billedet er dog forsat med et godt tilvækstpotentiale i de kommende uger. Der har været godt “kartoffelvejr” mellem 1. og 2. opgravning, hvilket ser ud til at fortsætte, dog med lavere nattetemperaturer i vente.
Sorter
I nedenstående tabel er listet de primære stivelses- og pulversorter, som dækker over 80 % af arealet.
Af de sorter, som anvendes i den første del af kampagnen, er Avenue på et gennemsnitligt niveau for sorter. Kardal er lidt bagefter, men her er det især stivelsesprocenten, som trækker ned. Stratos følger rigtigt pænt med i år, og er lidt foran de sidste 8 års gennemsnit for sorten.
Af de sorter, som anvendes senere i kampagnen, fylder Kuras fortsat meget af stivelsesarealet. Kuras har også klaret sig godt ved anden opgravning, hvor knoldudbytte er på sortens gennemsnit, mens stivelsesprocenten fortsat ligger lidt bagefter med en halv procent på nuværende tidspunkt.
Både Saprodi og Ydun har ikke været med så længe i prøveopgravningerne, så sammenligningsgrundlaget er ikke så stort. Knoldudbyttet er fint med hos både Saprodi og Ydun, mens stivelsesprocenten er lidt under sorternes gennemsnit. Ydun har det største gennemsnitlige stivelsesudbytte pr. ha.
2023 | 2022 | 2021 | |||||||
Sort | Hkg/ha | Stiv. % | Hkg stiv./ha | Hkg/ha | Stiv. % | Hkg stiv./ ha | Hkg/ha | Stiv. % | Hkg stiv./ha |
Avenue | 456 | 18,4 | 84,1 | 505 | 18,4 | 94,1 | 429 | 17,4 | 74,8 |
Kardal | 478 | 18,0 | 85,4 | 489 | 19,2 | 93,4 | 434 | 19,0 | 82,7 |
Kuras | 503 | 17,8 | 89,7 | 516 | 19,0 | 97,5 | 478 | 18,7 | 89,4 |
Saprodi | 463 | 18,9 | 87,0 | 474 | 18,4 | 89,0 | 430 | 19,2 | 82,3 |
Stratos | 482 | 20,3 | 98,0 | 494 | 20,5 | 100,8 | 434 | 20,3 | 87,9 |
Ydun | 476 | 20,9 | 99,5 | 503 | 21,5 | 107,8 | 405 | 20,7 | 84,2 |
Saturna | 495 | 16,6 | 82,7 | 585 | 16,5 | 95,4 | 457 | 18,2 | 82,8 |
Verdi | 478 | 19,0 | 90,1 | 511 | 19,4 | 98,9 | 400 | 20,0 | 80,3 |
Saturna var ved første opgravning bagefter, både på knoldudbyttet og stivelsesprocenten. Det har dog rettet sig en del frem til anden opgravning, hvor knoldudbyttet er lidt over sortsgennemsnittet, mens stivelsesprocenten fortsat ligger under. Det giver et stivelsesudbytte ved anden opgravning på sortsgennemsnittet. Mange Saturna-marker er nu kraftig afmodnet.
Knoldudbyttet for Verdi følger fortsat fint med, og er forsat lidt over middel. Stivelsesprocenten er dog fortsat under sortsgennemsnittet, og det giver ved anden opgravning et middel stivelsesudbytte.
Perspektiver
Vækstsæsonen startede med køligt og omskifteligt vejr, som gav en lang sæson med lægning af kartofler. Fremspiringen har været god, uden så mange problemer med rodfiltsvamp og fritlevende nematoder. Juni har budt på ekstrem tørt vejr, hvilket har kostet på antallet at knolde pr. plante. Specielt på de uvandede jorde har det givet markante problemer. Til gengæld har juli budt på rigtig ”kartoffelvejr”, med moderate temperaturer og masser af vand. I august er vejret fortsat med gode vækstbetingelser, og med en forventning om et fortsat fint tilvækstpotentiale.
Selvom der fortsat er en tendens til et stivelsesudbytte lidt under normalen her ved anden prøveopgravning, så er der fortsat mulighed for et stivelsesudbytte på et middelniveau. Det afhænger bl.a. af afmodningshastigheden den kommende tid.
Udlandet
Generelle meldinger om maksimalt middeludbytter på tværs af alle typer kartofler i Europa.
Frimarkedsprisen på forarbejdningskartofler er fortsat høj (+ 40 €), men forventes at ville komme under pres i optagningsperioden, hvor “dårlige” partier skal afsættes pga. manglende kvalitet til opbevaring.
Alle forventer at der bliver pres på læggekartofler, specielt i typer til forarbejdning.
Overordnet set forventer alle, at der vil blive “kamp” om mængderne på tværs af anvendelse.
...........
Næste prøveopgravning er 11.-12. september.