KMC Avlsnyt
Nyhed i Sortsinfo
05.12.2020
Sortsinfo er netop blevet udvidet med specifikke oplysninger for et udvalg af sorter til produktion af læggekartofler. Der har været et ønske om at få mere specifik information om dyrkning af de forskellige sorter, og på de nye sider er samlet flere egenskaber om udbytte, dyrkning, og lagring. Samtidig er der givet en vurdering af sorterne i forhold til vækststandsning.
Informationerne om ”Egenskaber som læggekartoffel” vil løbende blive udvidet og opdateret, når der opnås tilstrækkelig erfaring med nye sorter til produktion af læggekartofler.
Hvordan finder du informationerne?
Du tilgår og bruger Sortsinfo som du plejer. Når du har fundet den ønskede sort, trykker du på sorten, så detailvinduet åbnes. Under sortsnavnet finder du 2 faner.
- “Egenskaber” indeholder bl.a. oplysninger om sorten til produktion af fabrikskartofler.
- ”Egenskaber som læggekartoffel” indeholder oplysninger om sorten til produktion af læggekartofler.
Generelle dyrkningsvejledninger
Søger du mere generelle dyrkningsinformationer om produktion af stivelses-, pulver- og læggekartofler, henvises der til dyrkningsvejledningerne. Dem finder du her. http://www.kmcagro.dk/avlsinformation/dyrkningsvejledning/
En række sorter har fået tilføjet informationer om deres egenskaber som læggekartoffel i Sortsinfo.