KMC Avlsnyt
Nye løsninger til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler
24.03.2021
Aarhus Universitet, Flakkebjerg har i 2020 udført et KAF-støttet projekt omkring mekanisk ukrudtsrensning på forsøgsarealet ved Arnborg (JB1). Det er første forsøgsår, og resultaterne skal ses som foreløbige resultater, hvor års- og ukrudtsvariationer fortsat skal belyses. I 2020 var der et moderat ukrudtstryk på forsøgsarealet, og domineret af frøfremspiret rajgræs.
Projektet har til formål at undersøge 2 nye maskintyper til mekanisk ukrudtsbekæmpelse.
Det ene redskab er Treffler ukrudtsharve, som har individuelle fjederophæng af hver eneste harvetand. Det betyder, at tænderne kan arbejde uafhængigt af hinanden, og at de kan fastholde den ønskede tandspænding på ujævnt terræn, herunder kartoffelkamme. Treffler ukrudtsharven kan anvendes til ukrudtsstrigling i en lang række forskellige afgrøder.
Trefflerharve.
Det andet redskab, MSR OptiWeeder, er designet til ukrudtsrensning på kamme. Ukrudt på kartoffelkammene bliver fjernet med knive på kammens sider og på kamtoppen. Bagerst på rensemodulet sidder to skær, som hypper kammen op igen i samme træk. OptiWeeder følger kammene uden brug af GPS eller kamerastyring.
Billede af MSR OptiWeeder. Foto AU Flakkebjerg
Forsøg
Der blev lavet 6 forskellige behandlinger i projektet i 2020, som er vist i Tabel 1. Her sammenlignes forskellige mekaniske behandlinger med ubehandlet og kemisk behandling. Parcellerne var anlagt som storparceller, med en længde på 23,5 meter og 4 gentagelser. Stratos, som ikke har en stærk ukrudtskonkurrence, var lagt med en læggeafstand på 33 cm.
| Behandling | Redskab/behandling | Behandlingsdato’er |
| 1 | Ubehandlet | |
| 2 | 3 x MSR OptiWeeder | 13/5, 20/5, 8/6 |
| 3 | MSR OptiWeeder, MSR OptiWeeder + fingerhjul | 13/5, 8/6 |
| 4 | 2 x Treffler, Grimme hypper | 6/5, 20/5, 29/5 |
| 5 | MSR OptiWeeder, Treffler, Grimme hypper | 13/5, 20/5, 29/5 |
| 6 | 1,5 l Round-Up Flex + 0,25 l Centium + 2 l Proman, 2 l Proman | 13/5, 25/5 |
Tabel 1. Oversigt over behandlinger. Der blev etableret led 7-10, som var en nøjagtig kopi af led 2-5. Led 7-10 lav benyttet til at fjerne ukrudtskonkurrencen, og dermed ser på skader efter mekanisk ukrudtsrensning. Ukrudtsløsningen i led 6 er ikke lovlig at anvende med de nuværende godkendelser.
Treffler-behandlingerne havde typisk en harvedybde på 5-6 cm på kamsiden, og 7-8 cm på toppen af kammen. Efter anden overkørsel med Treffler-harven var kammen lagt noget ned, og spire fra kartoflerne var synlige. Derfor var en hypning nødvendig, for at genetablere kammen, men hypning på rosetstadiet satte kartoflerne lidt tilbage.
Behandlingerne med MSR OptiWeeder foregik i en dybde på 2-4 cm på kamsider og top.
Resultater
Der er foreløbig kun resultater fra ét års forsøg ved Arnborg, med et moderat ukrudtstryk, og resultaterne skal ses i denne kontekst. Flere års forsøg kan give svar på ukrudtseffektivitet, udbytte og skadepåvirkning af kartofler. Herudover kan kuperet terræn og mere lerholdige jordtyper evt. udfordre ukrudtseffekten og evt. give en afgrødeskade. Samtidig er kartoffelarealer, hvor der er problemer med rodukrudt, interessante at se på. Her har de nuværende kemiske løsninger deres begrænsninger, og der anvendes allerede mekaniske løsninger. Dette er områder, som også er vigtige at få belyst.
Ukrudtsbiomassen blev opgjort den 30. juni 2020 i det mekaniske ukrudtsforsøg ved Arnborg, og opgjort til 50 ukrudtsplanter pr. m2 i det ubehandlede led, hvilket generelt er lavt. Det kan sandsynligvis også forklarer den relative lille reduktion i knoldudbyttet i det ubehandlede led 1, se Figur 2. I andre ukrudtsforsøg, er der set en større reduktion i knoldudbyttet i ubehandlede led.
Den mest dominerende ukrudtsart var rajgræs. MSR OptiWeeder (behandling 2 og 3) bekæmpede ca. 98 % af ukrudtsbiomassen i forhold til ubehandlet, og var på samme niveau som den kemiske behandling 6, se Figur 1. Den kemiske behandling blev udført med en relativ dyr og omfattende behandling, der har god effekt på frøfremspiret rajgræs.
Behandlingerne i kombination med Treffler-harven, behandling 4 og 5, havde en effekt på ukrudtsbiomassen på ca. 90 %, hvor især udbredelsen af rajgræs volte lidt problemer. Ved hypning af kammen efter Treffler-harven, blev kartoflerne sat lidt i forhold til de øvrige behandlinger, hvor en mere skånsom hypning bør overvejes.
Figur 1. Ukrudtsbiomasse opgjort efter behandling. Søjler med ens bogstavsangivelse for ukrudtstørstof er ikke statistisk forskellige (5 % niveau). Data fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi.
Ved sammenligning af udbyttet fra de mekaniske behandlinger 7-10, hvor ukrudtet blev manuelt fjernet efter de mekaniske behandlinger, kan skader fra de mekaniske rensninger sammenlignes med den kemiske behandling. Her var der ingen signifikante forskelle på nær det ubehandlede led. Dog var der en tendens til en reduktion af udbyttet ved 2 x Treffler-harvninger, sandsynligt pga. for kraftig efterfølgende hypning, se Foto 1.
Foto 1 Behandling 10 blev hyppet efter Treffler harvning, når kartoflerne havde sat en passende rosset. De fleste kartofler blev dækket til ved hypningen, og kartoflerne blev sat tilbage. Dette ses også på billedet, hvor kartoflerne til højre for led 10 er længere og mere ensartet fremme.
Der blev ikke fundet nogen statistisk sikre forskelle i stivelsesprocenten mellem behandlingerne, og der var ingen signifikante forskelle mellem behandlingerne i stivelsesudbyttet udover det ubehandlede led.
Figur 2 Opgørelse af knoldudbyttet i kartofler hkg/ha, hvor de mekaniske behandlinger er grupperet, således en sammenligning af skadepåvirkning er mulig. Søjler, der indeholder ens bogstaver, er ikke signifikant forskellige (5 % niveau). For eksempel er angivelse ’ab’ hverken forskellig fra en søjle med kun ’a’ eller kun ’b’. Kun ’a’ er forskellig fra ’b’. Skadepåvirkning kan sammenlignes mellem ’weeds’ og ’no weedes’ indenfor hver behandling. Data fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi.
Der er ikke udregnet behandlingsøkonomi i rapporten, men det er interessant undersøge, eftersom prisen til kemiske ukrudtsløsninger er steget med en større anvendelse af jordmidler. Derfor er der udregnet en behandlingspris og beregnet nettoøkonomi med baggrund i de opgjorte stivelsesudbytter, se Figur 3.
Figur 3. Beregning af nettoøkonomi med baggrund i stivelsesudbyttet pr. behandling. Priser til den kemiske behandling er udregnet med priser fra middeldatabasen inkl. Kørsel (1.727 kr.), og MSR Plant Technology og Mertz har angivet en behandlingspris for henholdsvis MSR OptiWeeder (300 kr./ha) og Treffler (250 kr./ha), samt hypning til 350 kr./ha. Stivelsesprisen er sat til 3,50 kr./kg.
Resultatet viser en meget ens nettoøkonomi, hvor de mekaniske løsninger klarer sig helt på højde med den kemiske løsning. Det bliver spændende at følge de næste års resultater, og se års- og ukrudtsvariationernes betydning for det beregnede nettomerudbytte.
Foreløbige konklusioner Aarhus Universitet
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler udført på sandjord med OptiWeeder og Treffler-ukrudtsharve bekæmpede almindeligt frøukrudt med høj effekt (> 90 %), og for OptiWeederen’s vedkommende på niveau med kemisk ukrudtsbekæmpelse. Ingen af redskaberne skadede kartoflerne, og både udbytterne og kvaliteten af kartoflerne var helt på højde med kemisk renholdelse.
Henvisninger
Du kan finde Aahus Universitets rapport og visualisering på:
Videoer:
