KMC Avlsnyt
KMC TraceIT
28.01.2025
KMC TraceIT er en nyudviklet platform i samarbejde med SEGES, som kan modtage mark- og dyrkningsdata, du som avler i forvejen har lagret i Dansk Markdatabase (DMDB) og kartoffeludbytte.dk.
Udviklingen af KMC TraceIT tager udgangspunkt i behovet for at afdække kundeønsker om beregning af klimaaftryk i kartoffelproduktionen, øge sporbarheden, og give avlere bedre mulighed for benchmark.
KMC-gruppen (AKD, AKK og KMC) får herved mulighed for at beregne et klimaaftryk for en stor andel af kartoffelproduktionsarealet, hvilket vil give et solidt fundament i forhold til dokumentationsønsker fra KMC-gruppens kunder. Dyrkningsdata vil herudover blive brugt af KMC-gruppen til analyse og benchmark.
Vær opmærksom på!
Vi vil derfor bede dig om at gennemgå og kvalitetssikre dine dyrkningsoplysninger, når du er færdig med at levere kartofler og har ajourført kartoffeludbytte.dk. Herefter bedes du sende dine mark- og dyrkningsdata til os i den forespurgte kampagne, når du har modtaget en mail fra KMC TraceIT.
I kartoffeludbytte.dk er det vigtigt, at der er tilknyttet et eller flere marknumre til en lokalitet, for at udbyttedata kan tilknyttes dine dyrkningsdata. Så tjek om tilknytning af marknumre er lavet for færdigmeldte marker.
Figur 1: Screenshot fra kartoffeludbytte.dk, og marktilknytningen laves i kolonnen ‘’Marker’’.
KMC-gruppen vil gerne have gode data, så gennemgå data om sorter, gødning og plantebeskyttelse pr. mark. Maskinhandlinger er for nu ikke vigtig, og behøver ikke at blive ajourført.
Figur 2: Screenshot fra KMC TraceIT, hvor det er muligt at filtrere mellem dyrkningsoplysninger, åbne og lukke marker.
I første version er det muligt at hente mark- og dyrkningsdata fra Mark Online (DMDB). Anvender du Næsgaard Mark kommer muligheden for at hente og indsende data på et senere tidspunkt (næste kampagne).
Det er kun muligt for ejeren af bedriften at se markdata i TraceIT og sende data videre. Tjek derfor at det AgroID som anvendes er korrekt. Delegeringer til driftsledere, konsulenter mm. kan ikke anvendes i KMC TraceIT.
Når data er sendt, kan du som avler se et udbyttebenchmark. Via dropdown listerne kan du vælge din sammenligningsgruppe, og se benchmark for kartoffeludbytte, stivelsesprocent og stivelsesudbytte.
Figur 3: Screenshot af udbyttebenchmark.
Du kan se en lille video - https://www.seges.tv/video/102870776/ - hvordan du nemt og hurtigt kvalitetssikre data og sender data videre.
