KMC Avlsnyt

Dispensation til Gozai 2021

06.07.2021

Miljøstyrelsen har givet dispensation til anvendelse af Gozai til vækststandsning af lagerkartofler.

  • Dispensation til anvendelse gælder for Gozai (nr. 604-32) i perioden 7. juli – 19. oktober 2021. Tilladelse til opbevaring bortfalder 19. oktober 2021. Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen.
  • Maksimalt 2 behandlinger med 0,8 l/ha og med minimum 7 dages mellemrum. Der skal tilsættes 1,5 l Renol pr. ha.
  • Må kun anvendes til nedvisning af kartofler til lagring og ikke senere end 14 dage før høst.
  • Må ikke anvendes nærmere end 15 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.) for at beskytte organismer, der lever i vand.
  • Må ikke anvendes nærmere end 10 meter fra §3 områder for at beskytte vilde planter.
  • Må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer for at beskytte beboere og forbipasserende.


Som noget nyt kan Gozai bruges til nedvisning af stivelseskartofler, som skal ligge på lager.

Der er endnu ikke givet dispensation til anvendelse af Reglone. Men det forventes, at der bliver givet dispensation til 2 x 0,8 l Reglone pr. ha.

Der vil blive informeret her på hjemmesiden når der er yderligere nyt om mulighederne for nedvisning.

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK