KMC Avlsnyt

3. prøveopgravning 2021 – KMC-oversigt

15.09.2021

Resultater fra 3. prøveopgravning 2021 – KMC-oversigt

Resultaterne fra 3. prøveopgravning (13.-14. september 2021) ved de 3 ejerfabrikker er nu kommet, og resultaterne fra både 1., 2. og 3. prøveopgravning kan ses i nedenstående tabeller.

Prøveopgravninger, 1. opgravning 2021
Fabrik Tdr./ha % stivelse Tdr. stivelse/ha
AKS 294 17,1 50,2
AKM 286 16,8 48,1
AKK 326 16,8 55,1
Gennemsnit 299 16,9 50,7
       
2020 364 16,9 61,6
2019 392 17,2 67,3
2018 429 18,3 78,4
2017 360 16,1 57,7
2016 328 17,2 56,3
2015 316 15,8 50,5
2014 441 18,0 79,7
2013 353 17,0 59,9
2012 406 17,1 69,6
Gennemsnit 377 17,1 64,6

 

Prøveopgravninger, 2. opgravning 2021
Fabrik Tdr./ha % stivelse Tdr. stivelse/ha
AKS 432 19,7 84,7
AKM 406 19,4 79,1
AKK 472 19,1 89,8
Gennemsnit 432 19,4 83,8
       
2020 503 19,1 95,8
2019 505 19,0 95,6
2018 550 18,4 100,7
2017 512 18,4 94,1
2016 459 19,2 87,7
2015 456 19,0 86,9
2014 549 18,7 102,7
2013 489 18,7 91,7
2012 516 19,3 99,8
Gennemsnit 504 18,9 95,0

 

Prøveopgravninger, 3. opgravning 2021
Fabrik Tdr./ha % stivelse Tdr. stivelse/ha
AKS 534 22,0 117,0
AKM 512 20,8 106,3
AKK 589 20,4 119,7
Gennemsnit 540 21,1 113,4
       
2020 608 19,6 118,6
2019 592 19,7 116,3
2018 609 18,6 113,3
2017 607 19,6 118,4
2016 536 20,1 107,2
2015 537 19,7 105,8
2014 620 19,0 117,5
2013 536 19,4 104,2
2012 605 20,1 121,8
Gennemsnit 584 19,6 113,7

*Gns melsorter. Ikke sorter til pulver og chips

Udbyttet i stivelse/ha er ved tredje prøveopgravning er på gennemsnit af de sidste 9 år, og har indhentet de ca. 10 hkg stivelse pr. ha, som stivelsesudbyttet var bagefter ved anden prøveopgravning.

Det kan tilskrives det gode sensommervejr, som vi har haft i de seneste uger, og ses også meget tydeligt i stivelsesprocenten. Den er på det højeste niveau de seneste 9 år, og er 1,5 % højere end gennemsnittet ved 3. opgravning. Stivelsesprocenten er steget med 1,6 % fra anden til tredje opgravning, hvilket er ekstraordinært. Kun i 2017 har stigning i stivelsesprocenten været over 1 %.

En anden forklaring er også, at højstivelsessorterne er begyndt at fylde mere af det totale antal opgravninger. Den højere stivelsesprocent kompenserer for et lavere knoldudbytte i årets opgravninger. Selvom vi har et lavere knoldudbytte, har tilvæksten de seneste 3 uger ligget på det højeste niveau de seneste 9 år, og tilvæksten ser dermed anderledes ud i forhold til 2015.

 

Sorter

I nedenstående tabel er listet de primære stivelses- og pulversorter, som dækker over 80 % af arealet.

Kuras fylder fortsat meget af stivelsesarealet, og har klaret sig gennemsnitlig i stivelsesudbyttet ved tredje prøveopgravning set i forhold til 9 års gennemsnit. Det er sammensat af et lavere knoldudbytte men højere stivelsesprocent (20,3%), som er mere end 1 %-point højere end 9 års gennemsnittet.

Kardal har været sat noget tilbage pga. det kolde forår, men har alligevel løftet udbyttet til lidt under 9 års gennemsnit.

Stratos har klaret sig fint og ligger over flerårsgennemsnittet i stivelsesudbyttet. Stratos har opnået et fint knoldudbytte, der suppleres af en høj stivelsesprocent på 21,6 %, der er ca. 1 %-point højere end gennemsnittet.

Avenue har haft en træg vækstsæson, præget af det kolde forår. Stivelsesprocenten er kommet op på gennemsnittet, men er fortsat bagefter på knoldudbyttet.

Saprodi og Ydun er begge sene sorter, som fortsat har tilvækstpotentiale. For at opnå et højt stivelsesudbytte, skal Saprodi have et stort knoldudbytte, og Ydun en høj stivelsesprocent.

Sorter
  2021 2020 2019
Sort Hkg/ha Stiv. % hkg  stiv./ha Hkg/ha Stiv. % hkg stiv./ ha Hkg/ha Stiv. % Hkg stiv./ha
Kuras 597 20,3 120,9 682 18,1 123,7 677 18,7 126,6
Kardal 574 20,5 117,8 633 20,4 128,5 604 19,8 119,4
Stratos 540 21,6 116,2 563 20,6 115,5 557 20,6 114,8
Avenue 508 19,7 99,9 730 18,6 134,8 712 20,0 141,6
Avarna 501 20,1 101,6 562 19,0 106,1 549 19,1 105,0
Saprodi 518 20,8 107,7 652 19,6 126,8 598 21,3 126,9
Ydun 489 23,3 114,9 676 18,7 126,5      
Verdi 454 20,3 92,8 538 18,9 101,3 536 18,3 98,5
Saturna 568 18,5 105,2 573 18,7 108,6 544 16,6 90,4

 

Saturna og Verdi

Begge sorter har været bagefter med knoldudbyttet ved de 2 tidligere opgravninger, men Saturna har nået et knoldudbytte på 9 års gennemsnittet. Samme med en stivelsesprocent over middel, giver det et stivelsesudbytte over middel.

Verdi har derimod ikke klaret sig helt så godt i knoldudbyttet, og er fortsat efter 9 års gennemsnittet. En lidt højere stivelsesprocent kompenserer lidt for knoldudbyttet, men stivelsesudbyttet er fortsat 10 hkg stivelse under 9 års gennemsnittet.

 

Perspektiver

Vækstsæsonen har været præget af en meget lang periode med lægning af kartofler, langsommelig fremspiring under et koldt forår, hvor kartoflerne har været ramt af fritlevende nematoder og rodfiltsvamp. Juni og juli har budt på godt kartoffelvejr, hvilket har været fulgt op med godt sensommervejr i de seneste uger. Afmodningen fortsætter i et ret normalt tempo, uden at skimmel og bladplet har udviklet sig kraftigt.

Men prøveopgravningerne afspejler måske ikke hele sandheden omkring udbytteforholdene i markerne. Vi har set problemer med næringsstofmangel af kvælstof og kalium, som ofte medfører et lavere knoldudbytte. Det kan også være med til at forklare en generel højere stivelsesprocent.

Derudover har det været tørt i flere perioder, hvilket har givet vandingsbehov. Det giver områder i markerne, som ikke bliver vandet optimalt, hvilket også koster knoldudbytte.

 

Udlandet

Fra de store stivelsesområder i det vestlige Tyskland og Holland ser situationen ud til at være den samme, at de vil opnå et normalt udbytte. Deres vejrsituation har meget lignet vejret i Danmark.

Fra forarbejdningskartofler (pommes/chips) forlyder det, at der er en del problemer med kvaliteten – hule/råd. Her forventes der at blive mangel på gode lagervarer hen over vinteren, mens udbuddet af kartofler her i efteråret kan blive stort, fordi kartoflerne ikke er lagerstabile.

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK