• KMC Agro
• Avlsinformation
• Svampesygdomme

Svampesygdomme

Svampesygdomme

Angreb af kartoffelskimmel forkorter vækstperioden, giver lavere knoldudbytte og stivelsesprocent, mere råd og højere smudsprocent. Kartoffelskimmel er en særdeles tabsvoldende svampesygdom, og der er store merudbytter for behandling. I forsøgene er der nemt et økonomisk nettomerudbytte på 2-10.000 kr. ved valg er den bedste strategi.
Kartoffelbladplet ses hyppigt i kartoffelproduktionen, og er en tabsvoldende svampesygdom. Der er igennem flere år set på forskellige strategier til bekæmpelse af bladplet, hvor der ofte er nettomerudbytter på 2-6.000 kr. for at behandle bladplet.

Sprøjteteknik og effekt

Der skal sikres en god dækning af kartoffeltoppen, så der ikke står ubeskyttede blade, som kan inficeres med skimmel. Derfor skal vandmængden og hastigheden tilpasses, således der sker en god dækning og fornuftig nedtrængning i afgrøden, specielt fordi de fleste af de benyttede svampemidler er kontaktmidler.
GPS-teknologien er en rigtig god hjælp til at effektivisere sprøjtearbejdet. Men det er vigtigt, at GPS-anlægget er tjekket, således sprøjten åbner og lukker korrekt, og ikke lader et lille areal stå ubeskyttet. Vær sikker på at hele arealet bliver behandlet.

Den samlede effekt af en behandling
Bomstabiliteten og bomstyring er helt afgørende for en god sprøjtning og dækning af kartoflerne. Et fingerpeg for den samlede effekt af sprøjtning kan opdeles på følgende faktorer:

• Middel og dosering 50 %
• Timing 20 %
• Bomvariation og dækning 20 %
• Dyser og vandmængde 10 %

Der kan ikke alene kompenseres for dårligt håndværk, ved at vælge middel eller øge doseringen. Faktorerne med timing, dækning og korrekt sprøjteteknik er helt afgørende for succes med skimmel- og bladpletbehandlingerne.

Dysetype og vandmængde
Med traditionelle sprøjter anvendes efter toppens størrelse 200-300 l vand pr. ha. Med luftassisterede sprøjter anvendes 100-150 l pr. ha.
Overvej vinklede dyser til svampesprøjtning i kartofler. Der er efterhånden kommet mange forskellige typer, også typer der kan overholde krav om afdriftsreduktion. Forsøg tilbage fra 2006/07 giver en bedre effekt med vinklede dyser (fremad/bagud) end en traditionel fladsprederdyse. I dag kan man få dobbeltviftedyser, som sprøjter 30 grader fremad og bagud. Den vinklede dyse må ikke være for lille, da fx en 03 dyse er opdelt i to 015 dyser. Derfor er anbefalingen at vælge en vinklet dyse 035 eller 04.

Skimmelstrategi

Med forbuddet mod anvendelse af Ranman Top og Azuleo (cyazofamid) i Danmark, ændrer det fuldstændigt skimmel- og anti-resistensstrategier fra 2023 og fremefter. På kort sigt skal vi nok få lavet en effektiv skimmelbekæmpelse i 2023 og 2024, hvis kartoffelerhvervet står sammen om de ændrede skimmelstrategier.

Det bliver en skimmelstrategi, som ikke i sammen omfang er langtidsholdbar og robust, da der bliver vekslet mellem færre aktivstoffer, og iblandt to af aktivstofferne kendes til Revus resistens i skimmel af typen EU43Res og nedsat følsomhed af Shirlan (fluazinam) i skimmel af typen EU37.

Det bliver uomtvisteligt dyrere at behandle skimmel i de kommende år, da en anti-resistensstrategi med middelblandinger kommer til at øge den samlede behandlingsmængde.Vurderingen er, at skimmelstrategien fortsat give mulighed for en effektiv skimmelbekæmpelse, men det er vigtigt at pointere nødvendigheden af middelblandinger, for at passe på de tilbageværende aktivstoffer.

Behandlingsplan
Ud fra erfaringer og forsøgene kan der sammensætte en strategi, som opfylder 3 vigtige punkter.

1. Bekæmpe skimmel effektivt
2. Forhindre og bekæmpe yderligere resistens blandt de midler vi anvender
3. Prismæssigt være billigst muligt dog under forudsætning af punkt 1 og 2 er opfyldt

En strategi der opfylder alle 3 punkter, er muligt, og kan ses i Tabel 1.
Grundprincipperne i skimmelstrategien 2024 bygger fortsat på 3 vigtige regler:

• Altid blande 2 midler (aktivstoffer) i samme sprøjtning
• Aldrig samme blanding flere gange i træk
• Aldrig anvende Zorvec på etableret skimmel

Dosis kan justeres efter vejrudsigten, og det anbefales at følge med på Skimmelvarslingen.

Tabel 1 Skimmel- og bladpletstrategi 2024, hvor der altid blandes 2 midler, og samme blanding aldrig flere gange i træk. Opstart af bladpletbehandling i pressede sædskifter i uge 29-30, mens afsluttende bladpletbehandling i kartofler, som kan gro længe i uge 37.

Zorvec
Zorvec er et af de nyeste midler vi har, og det har de sidste 2 sæsoner virkelig vist sit værd. Tidligere har Zorvec været brugt i en ”blok” med 2 sprøjtninger i træk og 10 dage imellem sprøjtningerne. Desværre er der allerede i landende syd for DK fundet tilfælde af resistens imod Zorvec, og anbefalingerne for brug af midlet er derfor ændret. De nye anbefalinger betyder at:

1. Der skal ”puttes” en sprøjtning ind mellem de 2 Zorvec  sprøjtninger
2. 10 dages intervallet kan kun bruges, hvis der er lav-middel skimmelrisiko
   
3. Skal altid blandes med en stærk partner som fx Sporax eller Shirlan – aldrig Revus

Det er fortsat muligt at udnytte 10 dages intervallet, men hvis det viser sig at være et særdeles vanskeligt skimmelår, som f.eks. 2019, bliver intervallet reduceret til 7 dage på en eller begge sprøjtninger med Zorvec.

Revus
Selv om der i 2022 var udbredt resistens imod Revus, har den anvendte strategi i 2023 reduceret den resistens ret kraftig. Samtidig har forsøgene vist at blandes Revus med en effektiv blandingspartner, er det muligt at opnå en rigtig god beskyttelse, da blandingspartneren gør arbejdet på de resistente skimmelracer, mens Revus kan hjælpe med bekæmpelse og resistensforebyggelse på de øvrige skimmelracer.

Sporax
Sporax er et helt nyt skimmelmiddel til brug i 2024, og så alligevel ikke. I 2023 var Proxanil meget brugt som blandingspartner, og med et rigtig godt resultat. Proxanil består at 2 aktivstoffer nemlig Cymoxanil (Cymbal/Option) og Proparmacarb. Aktivstoffet Proparmacarb er det bærende i Proxanil, og det er det eneste aktivstof i netop Sporax. Fordelen ved at anvende Sporax frem for Proxanil er helt klart prisen, da en behandling med Sporax vil være i omegnen af 100 kr. billigere pr. ha end Proxanil.

Cymbal/Option
Cymbal har tidligere været brugt som tilsætning, hvis det var skimmelvejr lige omkring sprøjtetidspunktet, men i 2023 blev det anvendt som en blandingspartner for at forhindre yderligere resistens. Desværre har det vist sig, at midlet har for dårlig effekt på skimmelbekæmpelse, når det blandes med Shirlan eller Revus, og vil der med heller ikke forhindre resistensforebyggelse som håbet. Brugen af Cymbal skal derfor ændres tilbage til når det er skimmelvejr lige omkring sprøjtningen.

Kartoffelskimmel

Symptomer

Angreb ses på stængler og blade som brune til sort nekrotiske pletter med vanddrukken uskarp overgang til sundt bladvæv.
Når vejret er varmt og tørt, tørrer pletterne ind som sort pergamentpapir. Når vejret er fugtigt og skimmelfavorabelt dannes en hvid sporebelægning på kanten mellem sygt og sundt væv og kun på bagsiden af bladene. Angrebne ses ofte der hvor der kan samles vanddråber. Hvis man er i tvivl, kan man plukke et inficeret blad og lægge det fugtigt og lunt i en plastpose natten over i mørke, hvorefter der normalt dannes en fin hvid sporebelægning på bagsiden af bladet.

Biologi

Kartoffelskimmel overvintrer i inficerede kartoffelknolde eller som oosporer (bl.a. anstrengt kartoffelsædskifte), men størst betydningen er inficerede læggekartofler, spildkartofler og affaldsdynger. Når de angrebne knolde spirer, vokser svampen ind i spirerne og videre inden i plantens stængel og med op i toppen. Disse angreb kaldes primærangreb.
Når vejret på et senere tidspunkt bliver lunt og fugtigt, danner svampen sporangier, der spredes med vinden eller regnplask til naboplanter. Sporangierne kan enten spire direkte eller udskille sværmsporer, som efterfølgende spirer og via spalteåbningerne (lenticellerne) eller sår trænger ind i nye kartoffelblade. Skimmelsvampens mycelium vokser inden i bladene, og når det igen bliver "skimmelvejr", trænger svampens sporangiebærer ud gennem spalteåbningerne på bagsiden af det angrebne blad og sporulerer med nye sporangier. Sporangierne kan også drysse ned på jorden og med nedbøren trænge ned i kartoffelkammen til knoldene. Her udskilles sværmsporerne, som så inficerer døtreknoldene.
Skimmelsvampens sporangier kan spredes over meget store afstande med vinden, men da solens ultraviolette lys nedbryder sporerne, har spredning over kort afstand normalt størst betydning.
Angreb af kartoffelskimmel er meget vejrbestemt, og temperatur og fugtighedsforhold er afgørende for udviklingen af skimmel.

1. Sporedannelsen sker hovedsagelig om natten og kræver som tommelfingerregel en sammenhængende periode på 10 timer med høj luftfugtighed over 88% relativ luftfugtighed og en temperatur på 10 grader C. Den optimale temperatur er ca. 21 grader C.
2. Sporespredningen sker hovedsagelig morgen og formiddag. Spredningen fremmes af blæst og bygevejr.
3. Sporespiring (infektion) sker hovedsagelig sidst på dagen og om aftenen. Optimal temperatur er 12 ºC. Kræver mindst 4 timer med frit vand på bladene.


Vigtigst er sporedannelsen, hvorfor det er vigtigt at der er sket en forebyggende behandling forud for lummervarme nætter med høj luftfugtighed og dugdannelse "skimmelvejr".

Bekæmpelse

Kartoffelskimmel behandles ved forebyggende svampesprøjtninger, dvs. før skimmelsporerne spredes og inficerer bladene. Er der synlig skimmel, er der ingen svampemidler kan bekæmpe det. Sprøjtning med kurativt middel kan have en vis bekæmpende effekt og mindre angreb kan i bedste fald sættes lidt tilbage.

Der skal ofte to perioder med skimmelfavorabelt vejr til, før sporangier kan spredes til andre planter. Har disse ikke optrådt, skal man som tommelfinderregel behandle første gang inden rækkelukning. Kartoflerne har her ofte nået en fysiologiske alder, hvor den primære smitte har vokset fra knoldene op gennem stænglen, og hvor der er risiko for at den sekundære smitte dannes og spredes.

Behandling mod skimmel gentages hver 5-10. dag igennem vækstperioden afhængig af vejrforholdene. I højrisikoperioder ("skimmelvejr”) gøres sprøjteintervallerne kortere. I lavrisikoperioder med sol og høj temperatur, lav nattemperatur eller lav luftfugtighed kan sprøjteintervallerne forlænges. Vær opmærksom på, at planterne i perioden med kraftig nyvækst vil stå ubeskyttede allerede efter 5-6 dage. Her skal der behandles med intervaller på maksimalt 7 dage, hvis der er skimmel i området eller marken. Det samme gælder for mere skimmelmodtagelige sorter.

Bladpletstrategi

Bladpletangrebne er størst i tætte sædskifter, på lette jorde eller i ”gamle” sædskifter. På mere jomfruelig jord kan starttidspunktet for bladpletbehandlingerne skubbes 14 dage længere frem i juli måned. Kartofler til tidlig optagning bør ikke i samme omfang behandles mod bladplet, da symptomerne oftest først kommer rigtig til syne medio august.

Anti-resistensstrategi

• Begræns antal sprøjtninger til det nødvendige
• Skift mellem middeltyper (forskellige grupper)
• Begræns anvendelse af Amistar. Udbredt resistens
• Begræns anvendelse af Signum. Udbredt resistens
• Vurdere starttidspunkt i forhold til sædskifte og udvikling

*Narita og Revus Top indeholder begge Difenoconazol. Revus Top kan anvendes i højrisikoperioder for skimmel. Hvis Narita er valgt som løsning, kan Narita anvendes til en 5. bladpletbehandling.

Opstart ved fuld blomstring eller varsling

Forskellige strategier til behandling af bladplet, med forslag til middelvalg og dosering ud fra sædskifte.

Bladplet (Alternaria)

Symptomer

Bladplet er almindeligt udbredt i kartofler og kan sidst på sæsonen findes i alle kartoffelmarker. De første symptomer ses normalt på ældre blade og planter, som er svækket af andre årsager.

Pletterne ses som små irregulære mørkebrune til sorter nekrotiske tørre pletter, som ofte er kantede og afgrænset af bladnerverne, med en forholdsvis skarp overgang mellem dødt og sundt plantevæv.

• Pletternes størrelse kan variere fra mikroskopisk små til godt én cm i diameter. 
• Pletterne starter med at være bitte små, og efterhånden som de bliver større, opstår koncentriske ringe som følge af skiftende vækstforløb. Dette giver bladplet et karakteristisk.
• Rundt om pletterne udvikler bladene efterhånden en lys gul-grøn farve.
• Efterhånden som pletterne bliver talrige, vokser de sammen, indtil hele bladet visner.

Biologi

Svampen overvintrer på læggekartoflerne eller i jorden på inficerede bladrester, hvor svampen kan overleve i 2-3 år. Herfra udvikles sporer, som let spredes med vinden, regnplask eller sandflugt. Sporerne spirer og inficerer nye modtagelige blade. Efter en latenstid på 7-14 dage udvikles nye symptomer og nye sporer.

Svampen trives bedst, når det er varmt, og hvor der er skiftevis tørt og fugtigt, hhv. dag og nat. Optimumtemperatur fra 25-30 grader C.

Infektion er mest udbredt på stressede planter bl.a. forårsaget af næringsstof- og vandmangel.

Bekæmpelse

Kartoffelbladplet er en svampesygdom, som er meget relateret til sædskiftet, da den overlever på planterester. Derfor har et sundt sædskifte med 5 kartoffelfrie år en gavnlig effekt på angrebsgraden af bladplet. Anvend sunde læggekartofler og undgå at kartoffelplanterne kommer til at lide af stress i løbet af vækstsæsonen. Det gælder alle former for stress forårsaget af vandmangel, næringsstofmangel, insektangreb og andre sygdomme.

Behandling af bladplet sker sammen med skimmelsprøjtningerne, og afhængigt af sædskiftet og kartoflernes anvendelse, startes behandlingerne ved fuld blomstring (ofte medio juli) i anstrengte sædskifter og ultimo juli i bedre sædskifter. Der behandles med 14 dages interval 3-5 gange efter behov, middelvalg og anvendelse. Tidlige kartofler behandles normalt ikke, da angrebne af bladplet ikke kommer så tidligt.

Middelbeskrivelse og effekt

Se tabel over midler og deres effekt.

Beskrivelse af aktivstoffer

Læs yderligere om midlernes restriktioner vedr. afstandskrav, antal behandlinger, behandlingsfrist og maksimal dosering på Middeldatabasen.