Gødskning – kvælstof
Kvælstof til fabrikskartofler
Tildeling af kvælstof forbindes ofte med vækst og høje udbytter, og kvælstof er med til at sikre en lang vækstsæson. Der er dog også en negativ side ved tildeling af for meget kvælstof.
Stigende kvælstoftilførsel påvirker stivelsesprocenten negativt, når der tildeles over 100-200 kg N afhængig af sort, se figur 1.
Figur 1. Udvikling af stivelsesprocenten ved stigende kvælstoftilførsel i 10 sorter ved Arnborg 2017-19. Stivelsesprocenten topper oftest mellem 100-200 kg N/ha. Klik her eller på billedet af figuren for at se den i stor størrelse.
At stivelsesprocenten oftest topper mellem 100-200 kg N, betyder ikke nødvendigvis at det optimale kvælstofniveau er det samme.
Det økonomiske optimale kvælstofoptimum er i gennemsnit 2020 beregnet til 223 kg N i Arnborg og 254 kg N i Dronninglund. Kvælstofoptimum er påvirket at mange faktorer, og i 2019 var der generelt et højt N-min i jorden, hvilket påvirker kvælstofoptimum i nedadgående retning. I 2020 har der været gode vækstbetingelser, og en naturlig afmodning. Derfor er det vigtigt at planlægge kvælstofgødningsstrategien, således der tages højde for års- og markforskelle i mineralisering af kvælstof mm.
Figur 2 viser det relative økonomiske kvælstofoptimum pr. sort opdelt på jordtype (Gns. = 100). Et højt indekstal viser et øget merudbytte ved øget kvælstoftilførsel Billedet er ikke entydig for alle sorter over år, men giver dog et fingerpeg om styrkeforholdet mellem sorterne.
Figur 2. Relativ økonomisk kvælstofoptimum opdelt på jordtype. Indeks er gns. af enkeltår. Klik her eller på billedet af tabellen for at se den i stor størrelse.
Jordtype og kvælstofoptimum
I perioden 1993 til 2003 er der lavet 49 forsøg med stigende kvælstoftildeling til fabrikskartofler. Der er beregnet et økonomisk kvælstofoptimum med en kvælstofpris på 4 kr./kg N og en afregningspris af stivelse på 3 kr./kg. I figur 3 er det økonomiske kvælstofoptimum beregnet på forskellige jordtyper.
Der er kendt, at der er variation mellem jordtyperne, og kvælstofoptimum på JB 1 ligger på ca. 220 kg N. Sorterne, der har været anvendt i forsøgene, er Kuras, Kardal, Oleva, Posmo og Producent. De 3 først nævnte dyrkes fortsat i dag.
Figur 3. Fremstilling af kvælstofforsøg i perioden 1993-03, hvor der er beregnet kvælstofoptimum opdelt efter jordtype (JB). Klik her eller på billedet af figuren for at se den i stor størrelse.
Faktorer på N optimum
- N-min i jorden
- Forhistorie organisk gødning
- Jordtype og vanding
- Udvaskning
- Sædskifte, efterafgrøder og jomfrujord
- Sortsvalg
- Vækstsæson og vejr
- Leveringsplan, tidlig/sen
Delt gødskning
Hvordan sikres den optimale kvælstofforsyning til kartofler? Det er et meget kompliceret spørgsmål at svare på. Der er rigtig mange faktorer i spil i forhold til kvælstofoptimum. Derfor kan det være en fordel at indtænke en delt gødskningsstrategi, for bedre at ramme et optimale kvælstofniveau.
For lidt kvælstof betyder udbyttenedgang. For meget kvælstof betyder senere knoldsætning, mere top, senere vækst, mere skimmel, optagningsbesvær og beskadigelser, og ikke mindst en lavere stivelsesprocent.
Men husk på, at kvælstof ikke kan kompensere for dårligt sædskifte, nematoder og andre svampe som rodfiltsvamp, bladplet, verticillium og black dot. Generelt er flere marker overgødet end undergødet.
Delt gødskning, hvordan?
Mange elementer er allerede indtænkt i forbindelse med gødningsplanlægningen, men usikkerheden kommer, da vejrets påvirkning af vækstsæsonen er ukendt. Gode eksempler er seneste 2018 og 2019.
I forbindelse med gødningsplanlægning er der gemt ca. 30 kg kvælstof til delt gødskning. Viser der sig et kvælstofbehov senere på vækstsæsonen, kan det sidste kvælstof tildeles.
For at understøtte denne beslutning, kan en Horiba-tester benyttes til at måle nitratindholdet i bladsaften. Husk at have 2 til 3 målinger over ca. 2 uger, og tag en beslutning. Kartoffelrådgivere har generelt adgang til testværktøjet, og analyserer gerne målingerne med dig. Normalt eftergødskes der i perioden fra ultimo juni til medio juli.
Tildeles der mindre kvælstofmængder under 10 kg N med skimmelbehandlingerne, kan de fortsættes til ultimo juli. Men hvilken gødningstype skal vælges?
Granuleret gødning
Der kan udbringes større mængder kvælstof på en gang, og er ofte en billigere løsning. Der kan nemt laves gradueret tildelingskort, og der kan måles en virkning med Horiba-testeren.
En ulempe er en langsommere optagelse af kvælstof, som kræver fugt. Afgrødehøjde og spredebredde kan også give udfordringer.
Flydende gødning
Det er nemt at medtage i skimmelbehandlingerne, og giver en præcis tildeling og en hurtig optagelse af kvælstof. Ulemper er svidningsrisiko, lille tildeling af kvælstof pr. gang (max 10 kg N), højere pris, og det er ikke muligt at variere tildeling sammen med skimmelbehandlingen. Der er svært at følge op med Horiba-testeren, da der ikke måles udslag af amidkvælstof.
Nitratmålinger
Grafik over normkurver for indhold af nitrat målt i bladsaft fra ultimo juni til medio august. Normkurverne er opdelt efter jordtype (JB) og kvælstofgruppe (lav, middel, høj). Se mere i figur 2 vedr. sorternes kvælstofgruppering.
Figur 4. Normkurver for indhold af nitrat målt i bladsaft opdelt efter jordtype og kvælstofgruppe (lav, middel, høj). Klik her eller på billedet af figuren for at se dem i stor størrelse.
Forsøg med handelsgødning kombineret med husdyrgødning
I 2019 blev der lavet et gødningstypeforsøg i stivelseskartofler (Kuras på JB1), hvor der er kombineret handelsgødning med flere typer af organiske gødninger, se figur 5.
Figur 5. Anvendelse af forskellige husdyrgødningstyper til stivelseskartofler. De største forskelle i stivelsesudbyttet kommer fra lav stivelsespct. 17,7 % ved NPK 14-3-15 og meget lav stivelsespct. 16,8 % ved Afgasset gylle. De andre led ligger mellem 18,2 til 18,6 %. Ingen sikre forskelle. Oversigten over landsforsøgene 2019. Klik her eller på billedet af figuren for at se den i stor størrelse.
Generelt har led med organiske gødninger haft et stivelsesudbytte på højde eller højere end ren handelsgødning. Eneste undtagelse er led med afgasset gylle, hvor der var et relativt højt indhold af klor.
Organiske gødninger kan fint anvendes til fabrikskartofler med en lang vækstsæson, når blot indhold af næringsstoffer kendes.
Organisk gødning og klor
Det er en generel anbefaling at tilføre så lidt klor som muligt til fabrikskartofler. Afgasset gylle kan indeholde klor, men der kan være stor forskel på indhold af næringsstoffer og herunder klor mellem de forskellige værker, da de modtager forskellige produkter, og anvender forskellige teknikker til bl.a. fældning af svovl i gassen.
Derfor skal du kontakte dit biogasanlæg, som skal fremvise dokumentation for lavt klorindhold inden anvendelse til fabrikskartofler.
100 kg klor udbragt pr. ha forventes at have en negativ effekt på stivelsesprocenten mellem 0,5-1 % i forhold til sammenligningsgrundlag. Det bekræftes af internt KMC forsøg fra 2020. Der er set analyser med klorindhold mellem 4-5 kg Cl pr. tons afgasset gylle, og i forhold til øvrigt næringsstofindhold vil der skulle udbringes ca. 40-45 tons pr. ha. Altså bliver det udbragt mellem 160-225 kg klor pr. ha under disse forhold.
