KMC Avlsnyt

Oversigt over resultaterne fra 2. prøveopgravning 2026

25.08.2026

Resultaterne fra 2. prøveopgravning (24. til 25. august 2026) fra AKD og AKK er nu kommet, og resultaterne kan ses i nedenstående tabel. Det har været meget spændende at se tilvæksten frem mod 2. prøveopgravning, specielt set i forhold til de meget tørre forhold.

 

Prøveopgravninger, 2. opgravning 2026
Fabrik Tdr./ha % stivelse Tdr. stivelse/ha
AKD 511 19,9 102,1
AKK 554 21,3 117,3
Gennemsnit 527 20,4 107,9
       
2025 532 21,4 114,2
2024 491 19,8 97,8
2023 482 19,3 93,1
2022 500 19,8 98,8
2021 432 19,4 83,8
2020 503 19,1 95,8
2019 505 19,0 95,6
2018 550 18,4 100,7
2017 512 18,4 94,1
2016 459 19,2 87,7
2015 456 19,0 86,9
Gennemsnit 493 19,4 95,3

 Gennemsnit stivelsessorter. Ikke pulver- og chipskartofler.

 

Prøveopgravninger, 1. opgravning 2026
Fabrik Kartofler hkg/ha % stivelse Stivelse hkg/ha
AKD 343 17,6 61,1
AKK 400 18,9 75,5
Gennemsnit 365 18,1 66,6
       
2025 432 18,4 80,2
2024 322 16,4 54,3
2023 342 16,1 55,6
2022 379 17,1 64,9
2021 299 16,9 50,7
2020 364 16,9 61,6
2019 392 17,2 67,3
2018 429 18,3 78,4
2017 360 16,1 57,7
2016 328 17,2 56,3
2015 316 15,8 50,5
Gennemsnit 360 16,9 61,6

 Gennemsnit stivelsessorter. Ikke pulver- og chipskartofler.

Stivelsesudbyttet er ved anden prøveopgravning på et højt niveau, og er ca. 12 hkg stivelse over gns. af de seneste 11 år, og kun overgået af sidste år. Der er en kombination af et højt kartoffeludbytte sammen med en ret høj stivelsesprocent, og den gns. stivelsesprocent på 20,4 er kun overgået i 2025 ved anden prøveopgravning. Det giver en daglig tilvækst på 2 hkg stivelse pr. dag hen over de sidste 3 uger.

Resultaterne dækker som altid over en meget stor spredning mellem marker og sorter, og den samme tilvækst ses desværre ikke på uvandede og meget tørre arealer, eller dele af marker som ikke kan vandes optimalt. På disse arealer påvirkes stivelsesprocenten dog i opadgående retning.

Der er flere og flere marker som viser kraftigere afmodningstegn, hvilket er helt normalt med den relative lange vækstsæson i mente. 

Sorter

I nedenstående tabel er listet de primære stivelses- og pulversorter, som dækker over 80 % af arealet, og hvor der indgår 3 eller flere prøveopgravninger pr. sort.

Af de sorter, som anvendes i den første del af kampagnen, har Allstar leveret på et flot niveau, med højt knoldudbytte og god stivelsesprocent.

Af de sorter, som anvendes senere i kampagnen, fylder Kuras fortsat meget af stivelsesarealet. Kuras har også klaret sig rigtig godt, og har det højeste stivelsesudbytte ved anden prøveopgravning over de sidste 20 år, hvor det i særdeleshed er knoldudbyttet men også en fornuftig stivelsesprocent, der trækker stivelsesudbyttet op.

Ydun har egentligt også klaret sig godt ved anden prøveopgravning, og selvom tallene er noget under rekordåret 2025, er stivelsesudbyttet i 2026 over sortsgennemsnittet ved anden prøveopgravning.  

Sorter
  2026 2025 2024
Sort Kartofler hkg/ha Stiv. % Stivelse hkg/ha Kartofler hkg/ha Stiv. % Stivelse hkg/ha Kartofler hkg/ha Stiv. % Stivelse hkg/ha
Allstar 544 20,4 110,9 420 20,2 85 - - -
Kuras 624 19,3 120,1 524 20,5 107,6 513 18,6 95,2
Ydun 486 21,6 105,9 544 23,6 128,1 498 21,5 107,6
Verdi 484 19,8 96,2 556 20,1 111,6 475 20,0 95,2


Verdi har klaret sig fint og er fortsat på niveau med sortsgennemsnittet ved anden prøveopgravning, hvilket er som ventet.

Perspektiver

Vækstsæsonen startede med fine forhold og ret normalt tidspunkt for lægning af kartofler. Det gav selvsagt en ret normal fremspiring og forholdsvis få problemer under fremspiring. Der kom en del nedbør fra midt maj og i juni, så der har generelt være et lavt vandingsbehov, og sidst i juni kom varmen også. Juli har budt på nogle varme dage, og enkelte mere sammenhængende perioder, men generelt har temperaturerne være gode.

Det har dog været periodevis tørt, og i nogle egne har bygerne faldet meget forskelligt, hvorfor der er uvandede kartoffelmarker, som er meget presset af tørke. De tørre forhold er fortsat langt ind i august måned, og presser alle uvandede marker, men også i områder i vandede marker, som ikke kan vandes optimalt.

Der er udsigt til nedbør sidst på ugen med fine temperaturer for kartoflerne, men der skal noget sammenhængende nedbør til, før det for en afgørende effekt.

Tilvæksten er stor på nuværende tidspunkt, og med den fortsatte vejrsituation i mente med moderate temperaturer og nedbør er vækstpotentialet fortsat højt (ved vanding). Der er flere marker, som viser tydeligere tegn på afmodning, hvilket især er iblandt de tidligste sorter til tidlig levering.

Skimmelsituationen er for nu under fornuftig kontrol, selvom sæsonen har budt på periodevis udfordrende vejr med høj skimmelrisiko. Specielt har vejret i det Midtjyske område været gunstig for udvikling af skimmel (knoldskimmel), hvilket har udfordret skimmelbekæmpelsen ultimo juni og primo juli.

Selvom tendensen er et stivelsesudbytte over normalen her ved anden prøveopgravning, så påvirker de tørre forhold kartoffeludbyttet i negativ retning.

Meldingerne fra de europæiske kartoffelområder er nærmest sammenstemmende. Det er tørt over hele Nordvesteuropa, og det sætter klart en dæmper på udbytteforventningerne i stivelseskartofler også i Holland, Tyskland og Sverige.

Næste prøveopgravning er 14-15. september.

 

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK