KMC Avlsnyt

Det varme vejr

09.09.2016

Det ualmindelig gode sensommervejr som vi har i øjeblikket giver mange spørgsmål omkring optagning af kartofler der skal lagres – specielt egne læggekartofler.
 Det varme vejr gør, at ny optagede kartofler har et stort behov for luft og nedkøling til 13 – 15 grader og med de nattetemperaturer vi har lige nu er det en vanskelig opgave. Vi anbefaler ikke, at man tager kartofler op til langtids lagring under sådanne forhold som vi har nu da sådanne kartofler er meget svære at styre.

Vejrudsigten for kommende uge melder om temperaturer op til 25 – 27 grader og vi anbefaler derfor at man udsætter sin optagning af læggekartofler eller andre kartofler der skal langtidsoplagres hvis man ikke kan køle kartoflerne forsvarligt ned.

Skimmel
Sæsonen 2016 har budt på store problemer med skimmel i mange marker og vi ser i øjeblikket en del marker hvor der fortsat er den del aktiv skimmel. Det er tydeligt, at dette også er i marker som er avlet med henblik på at skulle gemmes til de sene leverancer.
 Da en del andelshavere vil skulle levere efter nytår anbefaler vi, at man nedsprøjter de marker man skal gemme, med Reglone ca. 1–10. oktober sådan at man ikke risikere smitte når kartoflerne skal køres op senere i oktober.
Beslut allerede nu hvilke marker det skal være!
1 liter Reglone per ha burde kunne klare opgaven på dette tidspunkt.

Afmodning
I lighed med varmen modtager vi også en del spørgsmål om den hastige afmodning der ses i en del marker. Specielt de sidste 10 dage er det gået meget stærkt. Nogle steder er tydeligvis ”spist” op af N og K.
 Specielt ser det ud til, at der nogle steder er kali mangel. Dette vil vi følge op på henover vinteren, der er ikke noget at gøre ved det nu.

Vanding
Har du marker der stadig er grøde i skal man være opmærksom på deres vandbehov i det gode vejr. Så man kan godt komme ud for at skulle vande sine kartofler et godt stykke ind i september.

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK